Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Anna Karénin
»Ja, lykkelig og lykkelig, det er to forskellige Ting," afbrød
Karénin ham, ,,;men sæt nu, at jeg gaar ind paa alt, hvorledes
mener du saa, at vi skal komme ud af denne Situation?"
»Hvis du sætter Pris paa at høre min Mening, skal jeg gerne
sige dig den," svarede Stepån Arkådjevitsch med det samme
milde og ømme Smil, hvormed han før lidt siden havde bedaaret
Anna. Karénin, der følte sin egen Hjælpeløshed, lød sig ogsaa
fange af det og var parat til at tro alt, hvad den anden sagde. —
»Selv om hun ikke vil rykke ud med, hvad der ligger hende paa
Hjerte," vedblev Stepån, ,er det dog muligt, at hun i sit stille
Sind ønsker, at de Baand, som knytter eder til hinanden, maa
blive brudt, for at hun saaledes kan blive de ubehagelige og
pinlige Erindringer kvit. Efter min Mening bør Forholdet mellem
eder være fuldstændig rent og klart, og det kan kun opnaas,
naar begge Parter faar deres fuldstændige Frihed."
»Du mener vel gennem en Skilsmisse, ikke sandt?" sagde
Karénin gysende.
»Ja, gennem en Skilsmisse," gentog Svogeren rødmende. ,,Der
er i alle Henseender den fornuftigste Udvej for to Ægtefæller,
der er kommet saa vidt med hinanden som du og Anna. Hvad
andet er der at gøre, naar Mand og Hustru ikke kan leve sam-
men? Og det er jo saa hyppigt Tilfældet."
Karénin sukkede dybt og skjulte sit Ansigt i Hænderne.
»Det eneste, der kan volde Vanskeligheder, er, naar en af
Ægtefællerne vil gifte sig igen, men selve Skilsmissen er den
simpleste Sag af Verden," sagde Stepån Arkådjevitsch, der nu
næsten helt havde frigjort sig for sin Forlegenhed.
Karénin, hvis Ansigt var aldeles fortrukkent af Sindsbevægel-
se, brummede nogle uforstaaelige Ord. Denne Sag, der forekom
Svogeren saa simpel, havde han selv overvejet tusinde og atter
tusinde Gange, og han var nu sluttelig kommen til det Resultat,
at den ikke lod sig gennemføre. Nej, saadan som Sagerne stod,
var en Skilsmisse absolut umulig. Selv vilde og kunde han ikke
tage Skylden paa sig, da hans Selvfølelse og Sandhedskærlighed
forbød det, og endnu mindre vilde han tillade, at den Kvinde,
som han elskede og havde tilgivet, blev overgivet til Vanære og
Skam. Og hvad skulde der blive af Sønnen? Hos Moderen kunde
han ikke være, for hun vilde naturligvis ty til sin Elsker, og be-
holdt han ham selv, vilde hun opfatte det som en Hævn. Men det
værste var, at Anna vilde gaa til Grunde. Hun vilde, saa snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
