Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 359
Til Trods for den dybe Nedstemthed, som saaledes kom til
Orde hos ham, følte han sig dog, da han begyndte at komme til
Kræfter igen, befriet for en Del af sine sjælelige Lidelser. Det
var, som om han ved sin fortvivlede Gerning havde aftvættet den
Skam og Ydmygelse, der tidligere havde tynget ham saa stærkt.
Han kunde atter taale at tænke paa Karénins Ædelmodighed,
uden at føle sig knust af den; han fandt det ikke længer umuligt
at se Folk ind i Øjnene og kunde begynde at leve som før. Men
sin Fortvivlelse over at have mistet Anna for bestandigt kunde
han ikke faa Bugt med. Han havde besluttet aldrig mere at stille
sig mellem den angrende Hustru og hendes Mand, men derfor
var Sorgen over at have mistet hendes Kærlighed dog lige stor,
og det var ham umuligt at glemme de lykkelige Øjeblikke, som
han først nu forstod at paaskønne.
Da Serpukhovskoy tilbød ham at udvirke hans Forsættelse til
Taschkend, indvilligede han uden at betænke sig et Øjeblik, men
jo mere Afrejsens Stund nærmede sig, desto tungere faldt det
ham at gøre det, som han fandt var hans Pligt.
»Jeg vil kun se hende én Gang til, saa kan jeg gerne gaa hen
og begrave mig, hvor det skal være," sagde han til sig selv,
hver Gang han tænkte paa den forestaaende Afrejse, og da han
gjorde Afskedsvisit hos Fyrstinde Betsy, gav han denne Tanke
Luft. Fyrstinden var straks kørt hen til Anna for at bringe hende
dette Budskab, men var kommet tilbage med et Afslag.
»Saa meget desto bedre," tænkte Vronskij, da han fik denne
Besked. ,,Det var en Svaghed af mig at ønske dette, og det vilde
maaske have kostet mig mine sidste Kræfter."
Men næste Dag kom Fyrstinden kørende til ham og meddelte
ham, at hun gennem Oblonskij havde faaet bestemt Underretning
om, at Karénin nu var gaaet ind paa en Skilsmisse, og at der
altsaa ikke mere var noget til Hinder for, at han kunde besøge
Anna.
Vronskij glemte øjeblikkelig alle sine gode Forsætter. Uden
at sige Farvel til Fyrstinden og uden at undersøge, om han kom
belejligt eller ikke, ilede han hen til Karénins. Han stor-
mede op ad Trappen, løb lige ind til Anna, og uden at tænke
påa, om der var andre til Stede, omfavnede han hende og be-
dækkede hendes Ansigt, Hænder og Hals med Kys.
Anna havde forberedt sig paa dette Møde og overlagt, hvad
hun vilde sige til ham, men hans heftige Lidenskab rev hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
