Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Anna Karénin
med sig, saa at hun ikke kunde sige et Ord. Hun vilde berolige
baade ham og sig selv, men det var allerede for sent; hans Be-
vægelse havde ogsaa grebet hende, og hendes Læber skælvede
saa stærkt, at hun intet kunde sige.
»Ja, du har erobret mig, og jeg er din," hviskede hun om-
sider og trykkede hans Hænder mod sit Bryst.
»Saaledes maatte det jo komme, og saaledes skal det ved-
blive at være. Nu véd jeg, at vi to skal tilhøre hinanden for
Resten af Livet."
»Ja, det er sandt," svarede hun, idet hun lagde begge Ar-
mene om hans Hals og blev blegere og blegere. — , Men jeg
ræddes næsten over vor Lykke — Fortiden breder en mørk
Skygge over den."
»Fortiden! — Den glemmer du nok, og saa skal vi være saa
lykkelige — aa, saa lykkelige! Ja, hvis vor Kærlighed kunde blive
stærkere, end den er, saa vilde den blive det netop gennem
denne Følelse af Rædsel, som blander sig i den," sagde han,
idet han løftede Hovedet og smilede til hende.
Hun svarede ikke, men saa” ham kærligt ind i Øjnene, der
straalede hende i Møde; saa tog hun hans Haand og førte den
hen over sin kolde Kind og sit kortklippede Haar.
»Jeg kender dig næsten ikke igen med det korte Haar. Hvor
du er smuk — endnu smukkere end før! Vidste jeg ikke bedre,
vilde jeg tro, du var en dejlig Dreng, Men hvor du er bleg!"
»Ja, jeg er ogsaa meget svag endnu!" svarede hun smilende,
og hendes Læber skælvede atter.
»Men naar vi nu rejser til Italien sammen, saa kommer du
dig nok."
»Er det virkelig muligt, at vi skal blive som Mand og Hu-
stru, at vi skal rejse ene, vi to?"
»Ja: — Og jeg er kun forbavset over, at det ikke altid har
været saaledes."
»Stiva siger, at han gaar ind paa alt, men jeg kan ikke tage
imod hans Ædelmodighed. En Skilsmisse bryder jeg mig ikke
mere om; jeg har sat mig ud over alt. — Naar jeg blot vidste,
hvad han vil gøre med Seroscha!"
Han kunde ikke forstaa, at hun i et Øjeblik som dette kunde
tænke paa Seroscha og paa moget saa trivielt som denne Skils-
misse. Alt det var jo den ligegyldigste Sag af Verden.
»Tal ikke om dét nu, skænk det ikke en Tanke!" sagde han
4 MA KL
ks mA Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
