Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 365
var, at han ikke kunde bringe Fortiden i Samklang med Nutiden.
Han kunde ikke forsone sig med, at han, der havde følt den dy-
beste Medlidenhed med sin Hustrus Lidelser, tilgivet hende og
atter skænket hende sin Kærlighed, at han, der endogsaa var
gaaet saa vidt, at han havde optaget hendes Slegfredbarn i sit
Hjerte, nu som Løn for alt dette skulde sidde ene tilbage som
et unyttigt Skumpelskud, foragtet, udlet og spottet af alle.
De to første Dage efter Annas Bortrejse besørgede han sine
Forretninger, som han plejede, tog mod Andragere i sit Hjem,
konfererede med sin Sekretær, kørte hen i Raadet og spiste der-
paa til Middag i Salonen sammen med Seroscha og Bonnen. Al-
deles instinktmæssigt anspændte han al sin Sjælskraft for
at gøre saa roligt og ligegyldigt et Indtryk som muligt. Medens
han besvarede Tjenestefolkenes Spørgsmaal, om hvad der skulde
gøres med de Sager, som Anna havde ladet blive tilbage, gjorde
han sig næsten overmenneskelige Anstrengelser for at give sig
Udseende af, at det, der var forefaldet, ikke kom ham uventet,
og at han ikke fandt noget usædvanligt eller mærkeligt i sin
Hustrus Bortrejse. I de to første Dage lykkedes det ham ogsaa at
skjule sin Fortvivlelse, men paa den tredje bukkede han under
for den, og det var en i og for sig meget ubetydelig Begivenhed,
som gav Anledning dertil.
Netop som han skulde til at køre i Ministeriet, kom Kammer-
tjeneren ind til ham med en Modehandlerregning, som Anna
havde glemt at betale, og meldte, at Kommis’en stod udenfor og
ønskede at tale med ham.
»Undskyld, at jeg vover at forstyrre Deres Excellence," be-
gyndte Kommis’en.
Karénin gjorde en utaalmodig Bevægelse med Haanden.
»Turde jeg da være saa fri at spørge om hendes Naades Adres-
se, hvis vi skal henvende os til hende."
Karénin blev staaende lidt og saa’ ud, som om han grundede
påa noget, derpaa vendte han Ryggen til ham og satte sig hen ved
Bordet. Støttende Hovedet i begge sine Hænder sad han længe
ubevægelig og gjorde flere Gange Forsøg paa at sige noget, men
uden at det vilde lykkes for ham. Tjeneren, der saa” sin Herres
Bevægelse, bad Kommis’en om at komme igen en anden Gang.
Næppe var Karénin bleven ene, før han følte, at han ikke havde
Kraft nok til at spille sin Rolle til Ende. Han befalede derfor, at
Vognen, som allerede holdt uden for Porten, skulde køre ind i
Leo Tofstoy: Anna Karénim 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
