Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 367
saa behændigt, at han kun havde Valget mellem at erklære sig
eller ogsaa at blive fuldstændig umulig. Han vaklede længe; der
var lige saa meget der talte for som imod dette Parti. Men da
Annas Tante gennem andre lod ham forstaa, at den unge Pige
vilde være kompromitteret, hvis han ikke anholdt om hendes
Haand, betænkte han sig ikke længer paa at slaa til, og fra det
Øjeblik hun var blevet hans, skænkede han hende al den Kær-
lighed, som hans Hjerte overhovedet kunde give. Efter at have
knyttet sig til Anna følte han endnu mindre Trang end tidligere
til at stille sig i et fortroligt Forhold til sine Omgivelser, og saa-
ledes kom det ganske naturligt, at ingen af hans mange Be-
kendte egentlig stod ham nær. Men der var dog to Mænd i St.
Petersborg, som stod ham nærmere end de andre.
Den ene var hans Ekspeditionssekretær, Mikhail Vasiljevitsch
Sljudin, en brav, ligefrem og forstandig Mand; for ham følte
Karénin personlig Hengivenhed ; men et fleraarigt Samarbejde i
Statens Tjeneste havde rejst en Skranke imellem dem, der ude-
lukkede enhver Mulighed for en fortroligere Tilnærmelse.
Den anden var hans Huslæge. Karénin vidste, at denne Mand
nærede venlige Følelser for ham, men det kunde ikke falde ham
ind at søge Trøst hos ham, for det havde altid været en stiltiende
Overenskomst imellem dem, at de hver for sig var alt for over-
læssede med Forretninger, til at de kunde have synderlig Tid at
skænke hinanden.
Paa sine Veninder tænkte Karénin slet ikke — ikke engang
paa Grevinde Lydia Ivanovna, der dog altid havde vist ham saa
megen Interesse og Hengivenhed. Han havde for Øjeblikket en
sand Rædsel for alle Kvinder og fandt dem afskyelige — blot
fordi de var Kvinder.
XXI
Karénin havde glemt Grevinde Lydia, men hun havde ikke
glemt ham. I denne mørke Time, hvor han var ene med sin For-
tvivlelse, traadte hun pludselig ind til ham uden at være meldt.
Han sad endnu henne ved Bordet med Hovedet støttet i begge
Hænderne.
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
