Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Anna Karénin
eneste, der for Øjeblikket interesserede ham foruden Tjenesten
— sin Søns Opdragelse.
Fra det Øjeblik han ved Grevinde Lydias Hjælp var vundet
tilbage for Livet og sin Virksomhed, havde han følt, at det var
hans Pligt at tage sig af Sønnens Opdragelse. Tidligere havde
han aldrig bekymret sig om den, men nu havde han indhentet
det forsømte ved at anvende en Del af sin Tid til at studere dette
Spørgsmaal. Efter at have læst en Del Bøger om Didaktik og
Pædagogik, havde han dannet sig en bestemt Plan for Seroschas
Opdragelse og derpaa straks iværksat den ved at tilkalde de bed-
ste Lærere i St. Petersborg. Og nu gik han altid med denne Plan
i Hovedet og sysselsatte sig jævnligt med den.
.Sig blot ikke noget om hans Hjerte! Jeg ser jo saa tydeligt,
at det er sin Faders Hjerte, han har arvet, og saa maa der ogsaa
blive noget godt ud af Drengen," udbrød Grevinden begejstret.
,Ja, nu faar vi at se. Jeg gør min Pligt, og mere kan man jo
ikke.”
»Kommer De hjem til mig?" spurgte Grevinden efter en lille
Pavse. Jeg maa tale med Dem om noget, der vil berøre Dem
pinligt. Jeg vilde saa gerne forskaane Dem for visse ubehagelige
Minder, men andre tænker desværre ikke som jeg. Jeg har faaet et
Brev fra hende. Hun er her i St. Petersborg."
Karénin skælvede, men et Øjeblik efter fik hans Ansigt et
dødlignende Udtryk, der var et Udslag af hans fuldstændige
Hjælpeløshed og Raadvildhed.
»Jeg ventede det,” sagde han omsider med tonløs Stemme.
Grevinden saa’ paa ham med et forklaret Blik og fik Taarer
i Øjnene af Beundring over hans Sjælsstorhed.
XXIV
Da Karénin traadte ind i Grevindens lille, hyggelige Bou-
doir, der var rigt udstyret med gammelt Porcelæn og saa fuldt
af Portrætter, at det lignede et helt Galleri, ledte hans Øje for-
gæves efter hans Veninde; men hun var der ikke, hun var i Færd
med at klæde sig om.
Paa det runde Bord, der var dækket med en snehvid Dug,
Me iht
AN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
