Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 377
straalede et kinesisk Teservice og en spejlblank Sølvtepotte ham i
Møde. Han kastede et flygtigt Blik paa de utallige Portrætter,
der prydede Væggene, satte sig hen ved Bordet og begyndte at
læse i et Evangelium, som laa lige foran ham. Da han havde
siddet lidt, hørte han en Silkekjoles Raslen, han saa’ op og op-
dagede Grevinden i Nærheden af sig.
»S€ saa, nu vil vi slaa os rigtig til Ro," sagde hun med et
ømt Smil, idet hun trængte sig frem mellem Bordet og Sofaen.
»Nu taler vi om Sagen, medens vi faar os en Kop Te."
Efter nøgle indledende Ord rakte hun ham rødmende Annas
Brev. Han læste det og sad længe uden at sige et Ord.
»Ja, jeg mener ikke, at jeg har Ret til at nægte hende det,"
sagde han omsider og saa’ ængsteligt hen paa hende.
»Kære Ven, De er da ogsaa fuldstændig blind for alt det slette
her i Verden."
»De tager fejl. Jeg finder netop, at det er en daarlig øg ussel
Verden, vi lever i, men Spørgsmaalet er blot, om det er rigtigt,
El mee
Hun kunde læse i hans Ansigt, i hvor høj Grad det kneb for
ham at fatte en Beslutning, og hvor meget han trængte til Raad
og Støtte i denne vanskelige Sag.
»Nej," afbrød hun ham, ,der er en Grænse for alt. — Jeg
kan forstaa, at en Kvinde kan være umoralsk ... usædelig,"
vedblev hun i en indigneret Tone; men her holdt hun sig ikke
ganske til Sandheden, for hun var i Virkeligheden aldeles frem-
med for alt det, der kan drive en Kvinde bort fra Dydens Vej, —
»men jeg kan ikke forstaa, at man kan være grusom og ubarm-
hjertig. Og mød hvem? — Mod Dem! Nej, man skal lære, saa
længe man lever, og jeg lærer daglig mere øg mere at indse, at
der ingen Grænser er for Deres Højmødighed, og at hun er et
lavt og usselt Væsen."
»Hvem tør vel kaste den første Sten paa hende?" sagde Ka-
rénin, der øjensynlig nød sin egen Højmodighed. ,Jeg har tilgivet
hende og kan derfor ikke nægte hende en Bøn, som har sit Ud-
spring i hendes Kærlighed til Sønnen."
»Men er De ogsåa vis paa, at det er Grunden, min Ven?
Selv om De nu har tilgivet hende og vil vedblive dermed, har
vi saa Lov til at kaste en mørk Skygge ind i denne Engels Sjæl?
Han tror jo, at hun er død, beder daglig for hende og anraaber
AM) LK
Il
OM
|
|!
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
