Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 389
En af de første Damer af la haute volée, som Vronskij mødte,
var Fyrstinde Betsy.
»Åa, endelig!" raabte hun henrykt, saa snart hun fik Øje
paa ham. ,,Hvordan har Anna det? Hvor det glæder mig at se
Dem! Hvor bor De? Gud, hvor De maa finde det kedeligt her i
Petersborg efter den mageløse Rejse, De har haft! Og Hvede-
brødsdagene i Rom — hvor de maa have været yndige! Men
Skilsmissen? Er den kommet i Orden?"
Vronskij lagde Mærke til, at hendes Begejstring kølnedes
betydeligt, efter at hun havde faaet at vide, at det ikke var blevet
til noget med Skilsmissen endnu.
»Ja, jeg kan nu alligevel ikke lade være at besøge Anna, skønt
jeg godt véd, at alle vil falde over mig derfor. — De bliver her
vel ikke længe?"
Og hun mødte virkelig ogsaa et Par Timer efter hos sin Ven-
inde. Men hun var ikke ganske den samme som før. Hun var
synlig stolt over sit Mod og ønskede, at Anna skulde beundre
hendes Trofasthed og Venskab, Hun blev der ti Minutter, talte
kun om de sidste Nyheder i Selskabet og sagde, da hun tog bort:
»Men De har jø slet ikke fortalt mig et Ord om, hvorledes det
gaar med Skilsmissen. Ser De, jeg er nu ikke saa prikken paa
det, men der er maaske dem, som vil rynke paa Næsen ad Dem
og slaa Kraven op om Ørene, naar de møder Dem. Se endelig at
blive rigtig gift. Tro mig, det lader sig nok arrangere. Ca ce fait.
De rejser altsaa paa Fredag. Skade! Saa ses vi desværre ikke
forinden.”
Af Betsys Tone burde Vronskij have kunnet forstaa, hvad
han kunde vente sig af andre, men han vilde dog alligevel gøre
et Forsøg i sin egen Familie. Sin Moder gjorde han slet ikke
Regning paa. Han vidste, at hun, som engang havde været saa
indtaget i Anna, nu vilde vise sig ubønhørlig overfor hende, da
hun jo var Skyld i, at hendes Søn havde opgivet sin Karriere.
Men paa sin Svigerinde byggede han store Forhaabninger. Han
var Vis paa, at hun ikke vilde fornærme eller anklage Anna. Nej,
naturlig og ligefrem som hun var, vilde hun uden Betænkning
aflægge Anna et Besøg og bagefter modtage hende i sit Hjem
som en af sine egne.
Han kørte straks hen til Varja og aabnede sit Hjerte for
hende.
»Ja, du véd jo, Alexej, hvor meget jeg holder af dig, og hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
