- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
391

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 391

som naar man har en daarlig Finger; hvad man saa gør for at
undgaa det, støder man den dog hvert Øjeblik mod en Stol eller
et Bord.

Annas Sindsstemning beredte ham ogsaa Sorger. I det ene
Øjeblik kunde hun være øm og kærlig imod ham, og i det næste
var hun kold, irritabel og utilgængelig. Han kunde mærke, at
der var nøget, der trykkede hende, og som hun vilde skjule. Det
lod ikke til, at hun havde Øje for alle de Krænkelser, der ramte
ham; hende berørte de ikke; til Trods for sin ømfindtlige Natur
syntes hun at være aldeles uimodtagelig for dem.

II

Det var navnlig Længselen efter Sønnen, der havde drevet
Anna tilbage til Rusland. Fra det Øjeblik hun havde forladt Ita-
lien, havde han ikke været ude af hendes Tanker, og jo mere
hun nærmede sig St. Petersborg, desto inderligere glædede hun
sig til Gensynet. Hun mente selv, at det ikke vilde blive vanske-
ligt for hende at faa sin Søn at se, naar hun først var i samme
By som han. Men efter at hun var ankommet til St. Petersborg,
blev det hende med ét klart, at Mødet med Sønnen ikke vilde
være saa let at iværksætte, som hun havde troet.

I de to Dage hun havde været i Byen, havde Seroscha ikke
et Øjeblik været ude af hendes Tanker, men hun havde endnu
ikke set et eneste Glimt af ham. Det gik ikke an at søge ham i
hans Hjem; det var hun ikke berettiget til, og hun kunde des-
uden risikere at møde Karénin. Og sæt, at man nu afviste hende
ved Døren. Hun kunde heller ikke bekvemme sig til at skrive
til sim Mand — ham kunde hun slet ikke taale at tænke paa.
Hun vilde ikke lade sig nøje med at møde Seroscha paa en af
hans Spadsereture; hun havde saa længe glædet sig til at se ham,
havde saa meget at sige ham og længtes saa inderligt efter rigtig
at trykke ham til sit Hjerte, at et saadant flygtigt Møde ikke
var hende nok. Seroschas gamle Barnepige vilde have kunnet
staa hende bi med Raad og Daad, men hun var desværre ikke
mere i Karénins Hus. Saaledes vaklede hun frem og tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free