Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Anna Karénin
uden at kunne fatte nogen Beslutning, og paa den Maade gik der
hele to Dage.
Endelig, den tredje Dag, tog hun med nogen Overvindelse
den Beslutning at skrive til Grevinde Lydia. I sit Brev appelle-
rede hun med Vilje til sin Mands Ædelmodighed, idet hun stolede
paa, at han saa ikke vilde kunne møodstaa hendes Bøn.
Det var derfor et tungt Slag for hende, da Budet kom til-
bage med den uventede Besked, at der intet Svar behøvedes;
men hun indsaa dog, at Grevinden havde Ret, fra sit Synspunkt
betragtet. Hendes Sørg var saa meget større, som hun maatte
bære den ene; for hun hverken vilde eller kunde dele den med
Vronskij. Hun vidste, at han, skønt han var Skyld i, at hun var
skilt fra sin Søn, vilde betragte dette Spørgsmaal som en Sag af
underordnet Betydning, og at han ikke vilde kunne fatte Dybden
af hendes Lidelser; og hun vidste ogsaa, at den Kulde, hvormed
han vilde møde hendes Sorg, vilde bringe hende til at hade ham:
men der var intet i Verden, hun frygtede mere end dette, og der-
for skjulte hun sine Bekymringer for ham.
Hun blev hjemme hele Dagen og bestilte ikke andet, end at
tænke over, hvorledes hun skulde opnaa at faa Seroscha at se.
Endelig tog hun den Beslutning at skrive direkte til sin Mand.
Hun havde allerede skrevet Brevet, da hun modtog Grev-
inde Lydias Billet. Grevindens Tavshed havde ydmyget hende,
men hvad hun læste mellem Linierne af denne Epistel, saarede
hende paa det dybeste. Hun harmedes og oprørtes i den Grad
over den koldblodige Grusomhed, hvormed man afviste hendes
Kærlighed til Sønnen, at hun nu ophørte at anklage sig selv og
kun følte Vrede og Forbitrelse mod alle andre.
,Hvilken uhørt Grusomhed ! Hvilket topmaalt Hykleri!" sag-
de hun til sig selv. ,De gaar kun ud paa at forhaane mig og martre
og pine det stakkels Barn. Men jeg finder mig ikke deri. Nej,
paa ingen Maade! Hun staar langt under mig! Jeg lyver da i det
mindste ikke!" Og hun tog øjeblikkelig den Beslutning, at hun
næste Morgen, paa Seroschas Fødselsdag, vilde køre lige hen
til sit forrige Hjem, bestikke Tjenestefolkene, trænge ind til sin
Søn og sønderrive det Væv af Løgn og Falskhed, hvori de havde
indspundet det stakkels Barn.
Hun kørte straks ud for at købe Legetøj og udkastede saa sin
Plan. Hun vilde komme Klokken 8 om Morgenen, inden Karénin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
