Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 393
endnu var staaet op, møde tæt tilsløret, saa at ingen kunde kende
hende, og bilde Svejtseren og Tjeneren ind, at hun kom fra Dren-
gens Gudfader med Fødselsdagsgaver, som hun udtrykkelig hav-
de Paalæg om at lægge ved Siden af hans Seng. Hun lagde saa-
ledes sin Plan indtil de mindste Enkeltheder og søgte ogsaa at
klare sig, hvad hun vilde sige til Seroscha, men hvor meget hun
saa end tænkte derover, lykkedes det hende dog ikke at komme
til noget Resultat.
III
Næste Dags Morgen Klokken 8 steg Anna ud af en Dro-
ske uden for sit forrige Hjem og ringede paa ved Hoveddøren.
»Gaa ud og se, hvem det er," sagde Kapitonitsch til sin
Medhjælper og fik i en Fart Frakke og Tøfler paa: — ,Hvad, det
er jo en Dame!" udbrød han forbavset, da han var kommet hen
til Vinduet. Medhjælperen, en ung Mand, som Anna aldrig før
havde set, havde næppe aabnet Døren, før hun allerede stod in-
denfor. Hun tog en Trerubelseddel ud af Muffen, stak den hurtigt
i Haanden paa ham og ilede videre. Fyren saa’ først lidt paa
Seddelen, men saa løb han efter hende og standsede hende, netop
som hun skulde til at skynde sig op ad Trappen.
»Hyem vil De tåle med?" spurgte han.
Men hun hørte ikke, hvad han sagde, og svarede ikke.
Kapitonitsch der havde lagt Mærke til den fremmede Dames
Il og Forvirring, kom nu seiv ud af sit Lukaf og spurgte hende,
hvad hun vilde.
»Jeg kommer fra Fyrst Skorodumov," svarede Anna, ,0g
skal op til Sergjej Alexejtsch for at bringe ham nogle Fødselsdags-
gaver.”
»Ja, han er endnu ikke staaet op,” svarede Svejtseren og saa’
mistænksomt paa den tilslørede Dame.
Anna havde ikke ventet. at Synet af hendes forrige Hjem
skulde have virket saa stærkt paa hende. Et efter andet dukkede
Minderne op i hende, baade lyse og mørke, og et Øjeblik glemte
hun endogsaa fuldstændig, hvorfor hun var her.
»Vent et Øjeblik,” sagde Kapitonitsch og tog hendes Pels.
Men i det samme kendte han hende og bukkede dybt. — ,,A4a,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
