Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 395
»Seroscha," hviskede hun atter og bøjede sig helt ned over
ham.
Han rejste sig op paa den ene Albue, drejede sit forpjuskede
Hoved forviltret til højre og venstre, som om han ledte efter
noget, og aabnede Øjnene. Først saa’ han et Øjeblik spørgende
paa sin Møder, der stod ubevægelig foran hans Seng, saa smi-
lede han fornøjet, lukkede atter Øjnene og kastede sig — denne
Gang ikke tilbage, men lige i hendes Arme.
»Seroscha, min elskede Dreng," hviskede hun med halvkvalt
Røst og omfavnede hans lille fine Legeme, der trykkede sig ind
imod hende. Endnu stadig med det samme søvndrukne Smil som
før og med lukkede Øjne omslyngede han hende med sine Arme
og lagde sit Ansigt op imod hendes Skulder og Hals. Og medens
han gemte sig dér, berusede hun sig i den varme Sengedamp, som
strømmede ud fra hans lille Barnelegeme.
»Jeg vidste det jo nok," sagde han, idet han aabnede Øjnene.
»Jeg vidste jo nok, at du vilde komme i Dag, påa min Fødselsdag.
Nu skal jeg straks staa op."
Anma slugte ham formelig med Øjnene. Hvor han dog havde
forandret sig, medens hun havde været borte, og hvor han var
bleven stor! Var det virkelig hans Ben, der stak frem under
Sengetæppet? Hvor var de dog bleven lange og tynde! Og Kin-
derne, de stakkels Kinder, som før havde struttet af Sundhed,
de var nu magre og slunkne. Krøllerne i Nakken, som hun saa
ofte havde kysset, havde de klippet af. Og medens hun lod sin
Haand glide hen over hans Legeme, som om hun vilde forvisse
sig om, at det virkelig ogsaa var ham, strømmede Taarerne ud
af hendes Øjne.
»Hvorfor græder du, Mama?" spurgte Seroscha, der nu var
bleven helt vaagen. ,Hvorfor græder du?" gentog han, og denne
Gang var han selv grædefærdig.
»Jeg? — Ja, nu skal jeg holde op. Det er af Glæde jeg græ-
der, min elskede Dreng, jeg har jo ikke set dig i lange Tider. Saa,
nu maa det være nok," sagde hun bekæmpende sine Taarer og
vendende sig bort fra ham for at skjule dem. — ,Naa, nu skal
du vel klæde dig paa," vedblev hun, efter at hun havde genvun-
det sin Fatning; og uden at slippe hans Haand satte hun sig paa
Stolen uden for hans Seng og oven paa alt hans Tøj. ,Hvordan
bærer du dig egentlig ad med at klæde dig paa, naar du ikke
har mig til at hjælpe dig? — Hvordan ..." begyndte hun igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
