Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Anna Karénin
og tog Tilløb til at tale i en munter og ligefrem Tone, men det
mislykkedes fuldstændigt, og hun vendte sig derfor atter bort.
»Jeg vasker mig ikke mere i koldt Vand; Papa vil ikke have
det. Hør, du har jo slet ikke set Vasilij Lukitsch endnu. Ja, nu
kommer han straks. — Men du sidder jo paa mit Tøj!"
Og Serøscha lo af fuld Hals. Hun saa’ paa ham og smilede.
»Mama! Min egen lille, søde Mama!" raabte han henrykt og
kastede sig atter i hendes Arme. Det var, som om han først nu
efter at have set hendes Smil forstod, at det ikke var Drøm, men
Virkelighed, at hun sad her uden for hans Seng. ,,Hvorfor sidder
du med den paa?" sagde han pludselig og tog Hatten af hende,
og derpaa begyndte han atter at omfavne og kysse hende.
»Men hvad har du egentlig tænkt om mig? Troede du, at jeg
var død?" hviskede hun bevæget.
»Nej, det har jeg aldrig troet.”
»Er det sandt, min egen søde Dreng?"
»Sagde jeg ikke nok, at du vilde komme! Sagde jeg det ikke
nok!" raabte han henrykt, og idet han greb hendes Haand, som
gled kærtegnende gennem hans Haar, trykkede han den ind mod
sine Læber øg kyssede den i én Uendelighed.
IV
Vasilij Lukitsch, som laa i Værelset ved Siden af, kunde i
Begyndelsen slet ikke begribe, hvem den fremmede Dame var;
men af Samtalen derinde gik det snart op for ham, at det maatte
være den bortrømte Hustru og Moder. Han var først i Tvivl,
om han ikke burde underrette Karénin om hendes Ankomst, men
efter at have betænkt sig lidt kom han til det Resultat, at det
kun var hans Pligt at vække Drengen til en bestemt Tid, og åt
det ikke tilkom ham at undersøge, om det var hans Moder eller
en anden, der sad ved hans Seng. Denne Pligt vilde han opfylde,
hvem der saa sad derinde, og altsaa klædte han sig paa, gik hen
til Døren og aabnede den paa Klem. Men da han saa’ Moderens
og Sønnens ømme Kærtegn, hørte Lyden af deres Stemmer og
alle de kærlige Ord, der blev vekslet mellem dem, opgav han sin
Hensigt. Han lukkede Døren og rystede sukkende paa Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
