Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Anna Karénin
om, at hun snart skulde forlade ham, at hun ikke hørte et Ord
af, hvad han sagde. Hun havde hørt Vasilij Lukitsch’s Skridt og
averterende Hosten henne bag Døren og hørte nu Marja nærme
sig, men hun var ikke i Stand til at rejse sig eller sige noget og
blev siddende saa ubevægelig som en Stenstøtte.
»Aa, min egen kære, lille Frue," hviskede Marja, idet hun
kyssede Annas Hænder og Skuldre. ,,Hvilken glædelig Tilskik-
kelse for vort kære Fødselsdagsbarn, at De skulde komme her i
Dag! Og De har jo slet ikke forandret Dem det allermindste.”
»Hvad!— Er det Dem, Marja! Jeg troede slet ikke, at De var
her mere!" sagde Anna, der for et Øjeblik kom til sig selv.
»Nej, jeg bor ogsaa hos min Datter nu. Jeg er kun kommet
for at lykønske min lille Øjesten," svarede den gamle. Og hun
begyndte pludselig at græde og kyssede atter Annas Hænder.
Serøschas Øjne straalede af Glæde. Holdende Moderen i
den ene Haand og den gamle Kone i den anden hoppede han paa
Gulvet med sine smaa nøgne Fødder aldeles ellevild af Henryk-
kelse over, at den kære Marja var saa venlig og god mod hans
søde Moder.
»Hun kommer saa tidt til mig, Mama, og hver Gang hun er
her, ..."” begyndte han, men holdt pludselig inde; Marja hvi-
skede noget til Moderen, og dette noget kastede en stærk Skygge
af Rædsel blandet med Skam over dennes Ansigt.
»Min elskede Skat," hviskede Anna, idet hun trak ham hen
til sig. Hun kunde ikke faa Ordet Farvel over sine Læber, men
han læste det tydeligt i hendes Ansigt. — ,,Min søde lille Kutik,"
hviskede hun kaldende ham ved det Kælenavn, hun havde givet
ham, da-han var en ganske lille en, ,,du glemmer mig vel ikke?
Du ...” men hun standsede ude af Stand til at sige mere af
Bevægelse.
Hvor udmærket vidste hun ikke bagefter, hvad hun vilde
have sagt til ham, men nu kunde hun ikke finde Udtryk for
sine Følelser. Seroscha havde imidlertid forstaaet alt. Han for-
stod, at hans Moder elskede ham som i gamle Dage, og at hun
var ulykkelig. Han havde hørt Marja hviske til hende: , Han
plejer altid at komme Klokken ni," og havde forstaaet, at det
var Faderen, hun mente, og at hans Moder ikke maatte møde
ham. Men han kunde ikke begribe, hvorfor hun saa” saa for-
færdet og skamfuld ud; hun havde jo ikke gjort noget ondt.
Han kunde have haft Lyst til at spørge hende derom. men han
Fan Sa hev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
