Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 399
nænnede det ikke, for han saa”, at hun led, og han vilde ikke gøre
hende endnu mere bedrøvet. Han klyngede sig derfor blot ind
til hende og sagde:
»Gaa ikke endnu, det varer noget, inden han kommer,"
Hun skød ham lidt fra sig for at se, om han ogsaa vidste,
hvad han sagde, og læste da i hans forskrækkede Ansigt ikke
alene, at det var om Faderen, han talte, men tillige noget, der
lignede et Spørgsmaal om, hvad han skulde tænke om denne.
»Seroscha, min søde, elskede Dreng," skyndte hun sig at
sige. ,,Han er bedre øg ædlere end jeg, og jeg har syndet imod
ham. Naar du engang bliver stor, vil du nok forstaa det.”
»Nej, der er ingen saa god som du!" skreg Drengen fortvivlet
gennem sine Taarer og trykkede sig saa stærkt ind til hende,
at hans Hænder rystede af Anstrengelse.
»Min Skat, min elskede Skat," hviskede Anna fortvivlet og
begyndte at græde sagte ligesom han.
I det samme aabnedes Døren til Sideværelset, og Vasilij Lu-
kitsch traadte ind. Ude paa Trappen hørtes Skridt. Marja rakte
Anna hendes Hat og hviskede: ,Han kommer."
Seroscha kastede sig ned paa Sengen, hulkede højt og skjulte
sit Ansigt i begge Hænder. Anna tog dem bort, kyssede endnu
en Gang hans vaade Kinder og skyndte sig ud af Døren. Næppe
var hun kommet udenfor, før hun mødte sin Mand; han stand-
sede, da han fik Øje paa hende og sænkede Hovedet.
Uagtet hun for et Øjeblik siden havde sagt, at han var langt
bedre end hun, saa kaldte dog det hurtige Blik, hvormed hun
ligesom samlede hele hans Skikkelse, al hendes gamle Afsky
for ham til Live igen, og samtidig grebes hun af en stærk Fø-
lelse af Misundelse over, at han kunde beholde Sønnen hos sig.
Hurtigt trak hun Sløret ned over Ansigtet, og derpaa ilede hun
ned ad Trapperne.
Det Legetøj, som hun med Hjertet opfyldt af Sorg og Kær-
lighed havde indkøbt den foregaaende Dag, havde hun slet ikke
faaet med op til Sønnen, og nu kørte hun hjem med det igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
