Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Anna Karénin
V
Hvor inderligt Anna end havde ønsket at se sin Søn, og hvor
længe hun end havde forberedt sig paa dette Møde, havde hun
dog ikke ventet, at det skulde have gjort saa mægtigt et Indtryk
paa hende. Endnu længe efter at hun var kommet tilbage til
Hotellet, kunde hun slet ikke forstaa, at hun var her og ikke
hos ham endnu. — ,Ak ja, det er forbi, og jeg er ene igen,"
sagde hun omsider til sig selv og satte sig med Hatten paa ved
Siden af Kaminen. Og medens hun sad og stirrede aandsfravæ-
rende paa Bronceuret paa Konsollen, hensank hun i dybe Tanker.
Den italienske Amme kom ind med den lille, som hun lige
havde klædt paa, og gik hen med hende til Anna. Den lille, but-
tede Unge strakte, som hun plejede, sine nøgne Arme ud mod
Moderen og smilede til hende med sin tandløse Mund. Pludselig
sprællede hun med sine stumpede Arme og baskede med sine
smaa bitte Fingre paa Folderne af sit stivede Skørt. Nej, hun
var uimodstaaelig! Man maatte smile til hende og kysse hende!
Hvor fristende at stikke Fingeren hen til hende for at se hende
hage sig fast i den, skrigende af Glæde og sprællende med Be-
nene.
Anna kunde heller ikke modstaa hende. Hun tog hende og
gyngede hende op og ned paa sine Arme, medens hun kyssede
hendes friske Kinder og Smilehullerne paa hendes Albuer. Men
samtidig følte hun dog, at dette lille yndige Væsen langtfra stod
hendes Hjerte saa nær som Seroscha. Al den Ømhed, hun i sin
Tid ikke havde kunnet finde Afløb for, fordi hun ikke elskede
sin Mand, havde hun kastet paa Seroscha. Ham havde hun des-
uden altid selv kunnet tage sig af, men denne lille Pige, der var
kommet til Verden under saa skæbnesvangre Forhold, havde hun
næsten udelukkende maattet overlade til andres Omsorg. Dette
lille Væsen var kun en Mulighed endnu, en Forhaabning — og
intet videre, men Seroscha var allerede et Menneske med ud-
viklede Tanker og Følelser; han kunde bruge sin Fornuft øg hav-
de et Omdømme; han var i den Alder, at han kunde forstaa hen-
de — og han elskede hende. Og fra ham var hun nu skilt for
bestandig ikke alene i rent ydre, men ogsaa 1 sjælelig Forstand.
Hun gav atter den lille Pige til Ammen og lod hende gaa. .
Derpaa aabnede hun sit Album og begyndte at tage alle de Bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
