Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 401
leder, hun havde af Seroscha, ud af dette for at sammenligne
dem indbyrdes. Da hun vilde tage det sidste ud, faldt hendes Blik
paa et Fotografi af Vronskij, der sad i Rammen ved Siden af.
»Ja, der er han," sagde hun til sig selv og kom pludselig til
at tænke paa, at han var Skyld i, at hun var saa ulykkelig nu.
Hele denne Morgen havde hun ikke en eneste Gang tænkt paa
ham, men da hun nu betragtede hans ædle, mandige Træk, som
hun kendte saa godt, følte hun sit Hjerte svulme af Længsel og
Kærlighed.
»Hvor er han? Hvorfor lader han mig være ene med al min
Sørg?" tænkte hun med Bitterhed, fuldstændig glemmende, at
hun selv havde skjult sin Sorg over at være skilt fra Sønnen for
ham. Hun sendte Bud ned til ham og bad ham om straks at kom-
me op. Tjeneren vendte tilbage med den Besked, at Fyrst Jasch-
vin var nede hos ham, men at han straks skulde komme, og
meldte tillige, at Greven lod forespørge, om han maatte tillade
sig at tage Fyrsten med sig.
Han vil ikke engang komme op til mig ene, skønt han ikke
har været sammen med mig siden i Gaar Formiddags," tænkte
hun. ,Jeg kan altsaa ikke lette mit Hjerte for ham og sige ham
alt.” Og pludselig fik hun den fortvivlede Idé, at han maaske ikke
elskede hende mere. Hun gennemgik saa de sidste Dages Be-
givenheder, og det forekom hende da, at alt bekræftede hendes
Mistanke. Han havde holdt paa, at de her i St. Petersborg skulde
bø hver for sig, han havde ikke spist sammen med hende til Mid-
dag i Gaar, og nu kom han op til hende med en fremmed blot for
at undgaa at møde hende ene.
»Men jeg skal nok faa ham til at rykke ud med Sproget; jeg
maa skaffe mig Vished derfor, og naar det først er sket, véd jeg
nok, hvad jeg har at gøre, sagde hun til sig selv uden i mindste
Maade at kunne forestille sig, hvad der skulde blive af hende,
hvis hun fik Vished for, at hun var ham ligegyldig. Den blotte
Tanke herom bragte hende Fortvivlelsen nær, og hun blev mere
og mere ude af sig selv. Saa ringede hun paa sin Kammerjomfru
og gik ind i sit Toiletværelse.
Hun anvendte i Dag mere Omhu paa sin Paaklædning end
ellers; det var, som om hun nærede et lønligt Haab om, at Vron-
skij, hvis han ikke elskede hende mere, atter kunde genvindes,
naar blot hun valgte den Kjole og den Frisure, der klædte hende
bedst. Hun stod endnu foran Spejlet, da hun hørte Klokken ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
