Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Anna Karénin
blev ved at spørge ham derom. Men da hun endelig med et æng-
steligt Smil spurgte ham, om der var noget ved Veslovskij, som
havde mishaget ham, brød det løs, og saa sagde han hende alt.
Og jo længer han talte, desto mere rasende og forbitret blev
han. Han rejste sig og stod foran hende med lynende Øjne og
sammentrukne Bryn pressende begge sine kraftige Hænder mod
Brystet, som om han opbød al sin Kraft for at holde den Vredes-
storm tilbage, der rasede i ham. Skælvende af Bevægelse og
med et Udtryk, der vilde have været haardt og grusomt, hvis det
ikke samtidig havde røbet den dybeste Lidelse, sagde han gis-
pende og snappende efter Vejret:
»Forstaa mig, jeg er ikke skinsyg. Det er et Ord, jeg hader og
afskyer. Jeg kan ikke være skinsyg, kan ikke tro at ..…. Ja, det er
mig umuligt at forklare, hvad jeg fejler; men vist er det, at jeg
lider forfærdeligt. — Skinsyg er jeg ikke, men det krænker og
saarer mig, at man tør vove at se saaledes paa dig."
»Hvorledes?" spurgte Kitty, idet hun samvittighedsfuldt søgte
at genkalde sig de mindste Enkeltheder, af hvad der var passeret
i Aften. Hun havde en dunkel Følelse af, at Veslovskij maaske
havde set noget vel fortroligt og familiært paa hende, medens
hun stod og talte med sin Mand, men hun vovede knap at tilstaa
det for sig selv og endnu mindre for Ljevin, hvis Kvaler hun
nødig vilde forøge. — ,,Hvad tiltrækkende tror du egentlig, der
kan være ved mig, saadan som jeg nu ser ud?" sagde hun efter
et Øjebliks Betænkning.
,Aa!" raabte han og tog sig fortvivlet med begge Hænder op
til Hovedet. ,Aa, det skulde du ikke have sagt! Du mener altsaa,
at det under andre Forhold var tænkeligt ..."
»Nej, nej, Kostja, vent dog lidt, og hør mig," afbrød hun ham
og saa’ ømt og medlidende paa ham. ,Hvor kan du dog tænke
saadan om mig? Du véd jo godt, at du er den eneste her paa
Jorden, jeg bryder mig om. Vil du da have, at jeg skal spærre
mig inde?"
I det første Øjeblik havde hun følt sig saaret over hans Skin-
syge og irriteret over, at han kunde være saa tyrannisk, men i
det næste følte hun, at hun var villig til at ofre alt, naar hun blot
kunde faa ham beroliget og befri ham for de Lidelser, der tyn-
gede ham.
»Indser du da ikke det forfærdelige og paa samme Tid latter-
lige i min Stilling?" vedblev han med en fortvivlet Hvisken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
