Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Anna Karénin
til den anden og stod pludselig stille, sitrende og dirrende over
hele Kroppen.
»Herhen, Stiva!" raabte Ljevin, som med bankende Hjerte
var fulgt med Hunden og nu søgte at faa Fodfæste paa den bløde
Bund.
En enkelt Bekkasin fløj op næsten lige under Laska. Ljevin
lagde Bøssen til Kinden, men i det samme hørte han bag ved sig
en Plasken i Vandet og Lyden af Veslovskijs Stemme. Skuddet
gik af, inden han endnu havde faaet Sigte, og da han vendte sig
om, saa’ han, at Vognen og Hestene stod nede i Mosen. Veslov-
skij, som havde ønsket at se Jagten paa nært Hold, var uden
videre kørt ned paa den gyngende Bund.
»Gid Fanden havde ham!" brummede Ljevin og skyndte sig
hen til Vognen, som sank dybere og dybere. ,,Hvad vilde De
ogsaa her?" sagde han ærgerligt til Veslovskij, kaldte paa Ku-
sken, som holdt oppe paa Vejen med den anden Vogn, og be-
gyndte at spænde Hestene fra.
Han ærgede sig over at være bleven forstyrret i sit Skud og
harmede sig over, at hans Heste nu stod og trampede i Mosen;
men mest irriterede det ham dog, at hverken Veslovskij eller Ste-
pån Arkådjevitsch hjalp ham og Kusken med at faa Dyrene
spændt fra, hvilket for Resten simpelt hen laa i, at ingen af dem
forstod sig derpaa. Han sled og sled i det for at faa Hestene
halet op af Dyndet og svarede slet ikke Veslovskij paa hans For-
sikringer om, at han troede der var aldeles fast og tørt hernede.
Men da han lidt efter saa”, hvor ivrigt den anden trak i Vognen
— saa ivrigt endogsaa, at han knækkede den ene Svingel — be-
brejdede han sig, at han havde været saa ubehagelig imod ham,
og besluttede at gøre det godt igen paa enhver mulig Maade. Da
alt var i Orden igen, og Vogn og Heste var komne op paa Lande-
vejen, gav han Ordre til at pakke Frokosten ud.
»Bon appétit — bonne conscience. Ce poulet va tomber
jusqu’au fond de mes bottes," sagde Veslovskij, medens han for-
tærede sin anden Kylling. ,Saa nu har vi da overstaaet vore
Trængsler, og nu haaber jeg, at vi skal have Held med os. Maa
jeg afsone mine Misgerninger ved at sætte mig paa Bukken? Jo,
De kan tro, jeg er en rigtig Automedon. De kan stole paa, at det
skal gaa strygende, naar jeg kører!" raabte han og tog Tømmerne
uden at bryde sig om Ljevins Indvendinger.
Skønt Ljevin i Begyndelsen var noget ængstelig for, at Ves-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
