Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Anna Karénin
Da Ljevin fandt, at han ikke kunde være bekendt at gøre
Indvendinger, blev det ved, hvad Stepån Arkådjevitsch havde
foreslaaet.
Lige saa snart de kom ud i den bløde Eng, begyndte Hun-
dene at søge og trak begge hen i Retning af nogle gule, okker-
holdige Vandhuller. Ljevin, som kendte sin Laska, kunde se, at
den havde fundet Færten, og ventede hvert Øjeblik at se Bekka-
sinerne staa op.
»Hold Dem dog ved Siden af mig!" sagde han til Veslovskij,
som plaskede i Vandet bag ved ham. Efter Episoden i Vognen
var det ham slet ikke behageligt at have den andens Bøssepibe i
Nakken paa sig.
»Vær De kun rolig, jeg skal ikke forstyrre Dem," svarede
Veslovskij. ,,Bryd Dem bare ikke om mig."
»Pif! Paf!" lød det pludselig om Ørene paa Ljevin. Det var
Veslovskij, der skød paa en Flok Ænder, som trak hen over En-
gen, men langt uden for Skudvidde.
Næppe havde Ljevin naaet at vende sig om igen, før han saa”
en halv Snes dobbelte Bekkasiner staa op den ene efter den
anden.
Stepån Arkådjevitsch skød en af dem, netop som den skulde
til at begynde med sine uregelmæssige zigzagagtige Slyngeslag,
og tog derpaa ganske roligt den næste, lige som den fløj op. Lje-
vin var mindre heldig; han fyrede begge sine Skud af uden at
træffe.
Medens han og Stepån Arkådjevitsch ladede paa ny, rejste
der sig endnu en Bekkasin, og dette var Signalet for Veslovskij
til at aflevere begge sine Skud i et af Vandhullerne.
»Naa, nu skilles vi. Farvel saa længe!" sagde Stepån Ar-
kådjevitsch, og fløjtende ad sin Hund gik han til venstre, medens
de andre fulgte den højre Udkant.
Naar Ljevin var uheldig med sit første Skud, plejede han
gerne at blive saa ærgerlig og hidsig, at han ikke traf noget den
Dag. Saaledes gik det ham ogsaa i Dag. Det myldrede med Bek-
kasiner paa Engen, og hvert Øjeblik fløj de op lige for Næsen af
Jægerne eller Hunden, men han skød ikke stort bedre end Ves-
løvskij, der knaldede løs, hvad enten han havde noget at skyde
paa eller ikke, aldrig traf og var lige glad og fornøjet for det.
Laska saa” forbavset og bebrejdende paa sin Herre og begyndte
at søge med mindre Iver. Det ene Skud fulgte efter det andet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
