Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Anna Karénin
Træthed som ved et Tryllestag, og uden at betænke sig ilede
han hen til Hunden. En Bekkasin fløj op lige for Næsen af ham;
han skød, og Fuglen faldt. ,,Apporte!" raabte han, men Laska
blev staaende, og i samme Nu rejste der sig atter en Bekkasin.
Han affyrede sit andet Skud, men ramte ikke. Da han saa vilde
tage den første op, var den ikke til at finde. Men det laa i, at
Laska, der ikke vilde tro paa, at han havde skudt den, kun ledte
paa Skrømt. Nej, det var rigtignok en uheldig Dag! Han havde
troet, at det var Veslovskij, som var Skyld i hans Uheld, men nu
viste det sig, at det ikke gik bedre, fordi han var bleven af med
ham. Bekkasiner var der nok af, men han skød forbi den ene
Gang efter den anden.
Skønt Sølen nu stod saa lavt paa Himlen, at dens Straaler
faldt skraat ned paa ham, brændte den ham dog paa en højst
ubehagelig Maade. Hans Klæder var saa gennemblødte af Sved,
at de klæbede fast til Kroppen, og hans ene Støvle, der var fuld
af Vand og saa tung som Bly, sagde Sjub for hvert Skridt, har
gjorde. Sveden haglede ned ad hans Ansigt, der var sværtet af
Krudtrøg, hans Gane var tør, Hænderne rystede af Bevægelse
og Anstrengelse, og hans trætte Fødder snublede hvert Øjeblik
over Tuer og Knolde. Han knaldede løs paa Bekkasinerne, det
bedste han kunde, — tilsidst var Bøsseløbene saa gloende var-
me, at han ikke kunde røre ved dem — men traf intet. Ende-
lig, efter at han havde gjort et rigtig elendigt Skud, blev han saa
ærgerlig, at han smed sin Bøsse og sin Hat mod Jorden.
»Nej, jeg maa se at blive rolig," sagde han til sig selv, tog
Hatten og Bøssen op igen, kaldte Laska tilbage og gik op påa
det tørre. Han satte sig paa en Elletrunte, trak Støvlerne af og
hældte Vandet ud af dem. Saa drak han af det plumrede, jærn-
holdige Mosevand, vaskede Ansigt og Hænder og fortsatte sin
Vandring med den faste Beslutning at være rigtig rolig og kold-
blodig. Men ikke desto mindre blev han ved at skyde fuldstændig
vildt, og da han kom hen til Ellekrattet, hvor Kæret endte, havde
han kun 5 Bekkasiner i Tasken.
Pludselig kom Krak springende frem fra en Busk, får hen
til Laska og snusede til den med en Sejrherres Mine. Bag ved
den i Skyggen af Elletræerne viste Stepån Arkådjevitsch sig rød,
dryppende af Sved, med aaben Skjorte og trækkende paa det ene
Ben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
