Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Anna Karénin
Coll
»Hvad mener du?
»Tror du da ikke, at jeg kan se, hvordan du har det med din
Kone. Jeg hørte jo, at I afhandlede det som en Sag af yderste
Vigtighed, om du skulde have Lov til at blive to Dage borte. Ja,
som en Idyl betragtet, kan det jo være ganske morsomt, men i
Længden duer det ikke. Manden maa kunne bevare sin Uaf-
hængighed, han har jo sine Interesser. Han maa — ja, han maa
fremfor alt være en Mand!" sagde Stepån Arkådjevitsch, idet
han aabnede Døren.
Mener du dermed, at han skal gaa ud og gøre Juks med
Bøndertøsene ?"
»Ja, hvorfor ikke, naar det morer ham? Ca ne tire pas å con-
séquense. Jeg ræsonnerer som saa: det gør ikke min Kone noget,
og mig morer det. Arnens Helligdom, den maa man ikke krænke,
men derfor behøver man da ikke at binde Hænderne paa sig
selv."
Maaske du har Ret," sagde Ljevin tørt og vendte sig om paa
Siden. ,Men nu vil jeg sove, for i Morgen skal vi op ved Dag-
gry. Og jeg vækker ingen af jer, det vil jeg sige dig i Forvejen.”
»Messieurs! Venez vite!" raabte Veslovskij ind gennem Dø-
ren. ,Jeg har gjort en Opdagelse! Elle est charmante! Den nyde-
ligste Gretchen, De kan se for Deres Øjne!"
Ljevin lod, som om han var falden i Søvn. Stepån Arkådje-
vitsch tændte sig en Cigar, gik ud til Veslovskij og fjernede sig
med denne.
Ljevin laa længe uden at kunne sove. Først lyttede han til
Hestenes Gumlen, og saa hørte han Bonden drage ud i Marken
med sin Søn for at holde Vagt ved Kreaturerne. Da det omsider
var blevet fuldstændig stille omkring ham, begyndte han at tænke
paa den næste Dags Jagt. ,Jeg vil staa op ved Daggry for at
kunne begynde rigtig tidligt," besluttede han. ,Det bliver en mor-
som Jagt, for der vrimler med Bekkasiner, baade enkelte og
dobbelte, og jeg skal nok være rolig, det lover jeg mig selv.
Naar jeg saa kommer hjem, ligger der Brev til mig fra Kitty.
— Stiva har for øvrigt Ret i, at jeg er for lidt Mand overfor
hende. Jeg er jo næsten bleven til et Stykke af en gammel Kæl-
ling. Men hvad skal jeg egentlig gøre? — Ja, det maa Gud vide!"
Da Stepån Arkådjevitsch og Veslovskij kom hjem igen, Sov
han, men de spøgte og lo saa højt, at han vaagnede derved. Han
slog Øjnene op: Maanen stod højt paa Himlen og kastede sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>