Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Anna Karénin
vejede fuldstændig to Ubehageligheder, der ventede ham. Den
ene var, at Haandhesten var blevet forfangen og ikke kunde æde.
Den anden Ubehagelighed, der i Begyndelsen afficerede ham i
høj Grad, bestod i, at Provianten, som Kitty havde sendt med i
saa rigelig en Mængde, at man skulde have troet, at den kunde
have holdt ud mindst en Uge, var fuldstændig fortæret. Medens
Ljevin gik hjem fra Jagten, træt og sulten, glædede han sig til
de lækre Postejer, der ventede ham, og da han nærmede sig
Huset, forekom det ham endøogsaa, at han kunde lugte dem og
havde Smagen af dem i Munden. Han gik med de samme For-
nemmelser som Laska, naar den havde Færten af et Stykke Vildt.
Man tænke sig derfor hans Skuffelse, da Kusken meldte ham, at
der ikke var Spor af Kyllinger eller Postejer tilbage.
»Men du gør dig heller ikke Begreb om, hvad han dér kan
sætte til Livs!" sagde Stepån Arkådjevitsch smilende, idet han
pegede paa Veslovskij. ,Jeg har ganske vist en god Appetit, men
hans grænser ligefrem til det vidunderlige."
»Ja, er der ikke noget tilovers, maa jeg jo finde mig i det,”
brummede Ljevin og saa’ vredt hen paa Veslovskij. — ,,Kom saa
i en Fart med Oksestegen !"
»Den er ogsaa spist, og Krak har faaet Benene," svarede
Kusken.
Det fandt Ljevin dog var for galt, og han sagde derfor ærger-
ligt, at de dog gerne kunde have levnet lidt til ham.
»Tag Indvoldene ud af dem og fyld dem med Nælder!" be-
falede han Kusken, idet han pegede paa Bekkasinerne og undgik
at se hen til den Side, hvor Veslovskij stod. — ,, Men skaf mig
først lidt Mælk!"
Da han havde stillet sin Tørst, skammede han sig over, at
han havde ladet den anden se sin Vrede, og skyndte sig selv at
gøre Løjer med den.
Om Eftermiddagen jagede de igen, til det blev mørkt, og saa
kørte de hjem i det mest straalende Humør. Veslovskij var lige-
som paa Henturen det oplivende Element. Han sang og lo uaf-
ladeligt og kunde ikke blive træt af at fortælle om sine Eventyr
med Bønderne og den unge Pige.
»Jeg er i det hele taget overordentlig fornøjet med Turen,”
sagde han, da de steg ud af Vognen. — ,Hvad siger De, Lje-
vin?"
»Ja, jeg finder ogsaa, at den har været morsom," svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
