Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 439
hvorpaa han sad og talte med hende, og Udtrykket i hendes An-
sigt, hver Gang hun saa” paa ham, huede ham slet ikke. Ligesom
for to Dage siden dumpede han pludselig fra sin Lyksaligheds
høje Tinde ned i Fortvivlelsens dybe Afgrund. I dette Øjeblik
hadede han alt og alle.
»Gør, hvad De vil, Fyrstinde," sagde han mekanisk, da Svi-
germoderen var færdig, og derpaa vendte han sig bort fra hende
og saa” ufravendt paa de to dernede.
»Du kommer sent ned i Dag," sagde Stepån Arkådjevitsch,
da Dolly i det samme traadte ind ad Døren.
»Ja, jeg har ogsaa haft en Del Bryderier med Mascha. Hun
har ikke villet sove i Nat og derfor været saa urimelig til Mor-
gen."
Alle undtagen Veslovskij rejste sig for at hilse paa Dolly. Med
den for vor Tids unge Mennesker ejendommelige Uhøflighed ind-
skrænkede han sig til at lette sig lidt fra Sædet og fortsatte saa sin
Samtale med Kitty uden at lade sig forstyrre. Han talte atter til
hende om Anna og søgte at udvikle for hende, at Kærlighedens
Love stod over Samfundets Vedtægter. Hun følte sig hverken
tiltalt af Emnet eller af hans Argumenter og sad i den døde-
ligste Uro, fordi hun lagde Mærke til, at Ljevin uafbrudt iagttog
dem. Men hun var saa uskyldig og naiv, at hun ikke rigtig vidste,
hvordan hun skulde vise Veslovskij Vintervejen, og i sit Inderste
følte hun sig desuden smigret over, at den unge Mand syntes saa
optaget af hende. Nu sad hun aldeles raadvild, for hun vidste, at
hvad hun saa sagde og gjorde, vilde hendes Mand udlægge det
til det værste.
»Skal vi ikke køre ud og plukke Svampe?" spurgte Dolly.
»Jo, lad os det! Jeg kører med!" sagde Kitty og rødmede.
Hun vilde — nærmest af Høflighedshensyn — have spurgt Ves-
lovskij, om han ikke ogsaa havde Lyst til at tage med, men und-
lod det og henvendte sig i Stedet for med en skyldbevidst Mine
til sin Mand, der havde rejst sig og nu gik forbi hende med ener-
giske Skridt.
»Hvor skal du hen, Kostja?" spurgte hun forvirret.
»Ned og tale med den tyske Maskinist, inden han rejser," sva-
rede han uden at se paa hende.
Han gik ned i sit Værelse, hvor Maskinisten ventede paa ham,
men næppe var han kommet derind, før han hørte Kitty springe
ned ad Trapperne med sin sædvanlige uforsigtige Fart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
