Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 Anna Karénin
»Hvad vil du?" spurgte han, da hun stak Hovedet ind ad
Døren. ,Jeg har Forretninger, som du ser."
»Ja, undskyld mig," henvendte hun sig til Maskinisten, ,;men
jeg vilde gerne tale et Par Ord med min Mand."
Tyskeren vilde gaa, men Ljevin bad ham om at blive og vente,
til han kom tilbage.
»Hvordan er det, gaar Toget ikke Kl. 3?" spurgte den anden
for at antyde, at han ikke ønskede at komme for sent.
Ljevin svarede ikke, men gik ud til Kitty.
»Naa, hvad vil du mig saa?" spurgte han hende koldt og lod,
som om han ikke lagde Mærke til, hvor sønderknust og tilintet-
gjort hun var.
»Jeg ..….… jeg vil blot sige, at det ikke kan blive ved at gaa paa
den Maade. Dette er uudholdeligt !"
»Pigerne inde i Spisekammeret kan høre os," sagde han ær-
gerligt. ,Gør endelig ingen Scener!"
»Kom med herind!" foreslog Kitty og skyndte sig ind i Væ-
relset ved Siden af; men der sad Tanja og læste med sin Guver-
nante.
Saa trak hun ham med sig ned i Haven og drejede ind i en
Gang, hvor der stod en Karl og skuffede. Uden at tænke paa, at
dette Menneske kunde se, hvor forgrædt hun var, ilede hun lige
forbi ham, fulgt af sin Mand. Begge følte de Trang til at være
ene for at kunne udtale sig for hinanden og komme til en For-
staaelse. Dette var ikke til at udholde; de maatte have en Ende
paa det.
»Saaledes kan det ikke vedblive! Jeg lider, og du lider! Men
hvorfor skaber vi os ogsaa selv alle disse Kvaler!" udbrød hun
fortvivlet, da de endelig havde fundet en ensom Bænk helt nede
i Enden af Lindealleen.
»Sig mig blot én Ting: var der ikke noget stødende og for-
nærmeligt i hans Maade at være paa?" spurgte Ljevin, som nu
stod foran hende ligesom for nogle Dage siden pressende begge
sine Hænder af al Magt ind mod Brystet,
»Jo, vist var der," svarede hun med skælvende Røst. ,,Men
kan du da ikke se, Kostja, at jeg er uskyldig deri? Jeg sad hele
Tiden og tænkte paa, hvorledes jeg skulde faa ham til at slaa ind
paa en anden Tone, men det er slet ikke saa let med den Slags
Folk, som du tror. — Hvad vil han ogsaa her? Vi var saa lykke-
lige, inden han kom!" hulkede hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
