Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Anna Karénin
»Nej, ikke jeg, men De! Jeg venter nemlig Gæster og har
derfor ikke Plads til Dem," sagde Ljevin, der knugede Stokken
mellem sine stærke Fingre. — ,,Nej, jeg venter ingen," tilføjede
han lidt efter, ,;men jeg beder Dem alligevel om at rejse. De kan
tyde min Uhøflighed, som De vil."
»Tør jeg bede Dem om at forklare mig, hvad dette skal sige,"
… sagde Veslovskij med stolt Værdighed, da det endelig var gaaet
op for ham, at han skulde jages paa Porten. .
»Jeg kan ikke forklare Dem det," svarede Ljevin langsomt og
med lav Røst, idet han knækkede Stokken midt over under sine
forgæves Anstrengelser for at holde de dirrende Ansigtsmuskler
i Tømme.
Ljevins muskelstærke Hænder, hvis Kraft Veslovskij havde
lært at kende ved de Øvelser, han havde set ham udføre paa
Barren, hans tindrende Øjne, skælvende Læber og harmfulde
Røst gjorde maaske endnu mere Indtryk paa Veslovskij end
hans Ord. Han sagde derfor intet, men trak kun paa Skulderen
og bukkede med et haanligt Smil.
»Men maa jeg da ikke tale med Oblonskij, inden jeg kører ?"
spurgte han omsider.
»Jeg skal straks sende ham op til Dem," svarede Ljevin uden
at bryde sig om den andens ironiske Grimasser, der ikke gjorde
fjerneste Indtryk paa ham.
,»Men hvad er det dog for Dumheder?" sagde Stepån Arkå-
djevitsch, da han efter at have været oppe hos Veslovskij atter
kom ned til Ljevin, som spadserede frem og tilbage i Haven ven-
tende paa, at Vognen skulde køre bort med hans Gæst. ,,Mais
c’est ridicule! Hvad er det dog, der stikker dig? Mais c’est du
dernier ridicule! Dersom den unge Mand nu ...”
»Nej, jeg vil ikke høre noget," afbrød Ljevin ham bleg af
Harme. ,Jeg kunde ikke handle anderledes. Det gør mig ondt
for ham, og for dig med, der har indført ham i mit Hus, men
det faar være. For Resten trøster han sig nok snart over sin plud-
selige Afrejse, og for mig og min Hustru er det en sand Be-
frielse at blive af med ham."
»Men det er en Fornærmelse imod ham. Et puis, c’est ridi-
cule."
»Hans Opførsel her i Huset har ogsaa været en Fornærmelse
imod mig. Og hvorfor skal jeg gaa og lide for hans Skyld ?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
