Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 445
»Det havde jeg rigtignok ikke troet dig i Stand til. On peut
étre jaloux, mais å ce point, c’est du dernier ridicule."
Ljevin vendte ham Ryggen og begyndte atter at spadsere frem
og tilbage i Alleen. Endelig hørte han en Vogn rulle ud af Gaar-
den, og et Øjeblik efter fik han gennem Træerne Øje paa Ves-
lovskij, som sad sammenkrøben paa Høet i Bunden af Taran-
tassen — der var ikke engang Sæder i den — og skumpledes
saa grundigt igennem, at hans skotske Hue var lige ved at ryge
af Hovedet paa ham.
»Saa, hvad er der nu?" tænkte Ljevin, da han saa” Tjeneren
fare af Sted efter Vognen og standse den. Et Øjeblik efter kom
den tyske Maskinist, som Ljevin rent havde glemt, springende
ned ad Trappen. Han løb hen til Tarantassen, hilste paa Veslov-
skij og krøb op til ham, og saa kørte de af Sted sammen.
Ljevin maatte døje mange Stikpiller baade af Stepån Arkå-
djevitsch og den gamle Fyrstinde, og han følte selv, at han havde
baaret sig meget latterligt ad, men ikke desto mindre besluttede
han, at han en anden Gang under lignende Omstændigheder vilde
handle aldeles som nu.
Til Trøds for det, der var hændet, var alle med Undtagelse af
den gamle Fyrstinde, som endnu ikke havde tilgivet sin Sviger-
søn, usædvanlig fornøjede og livlige, da de samledes om Afte-
nen. Man aandede frit igen, efter at Katastrofen var overstaaet,
og talte allerede om Veslovskijs Forvisning, som om den laa en
Evighed tilbage. Dolly, der havde arvet sin Faders humoristiske
Fremstillingsmaade, var lige ved at faa Varenka til at dø af
Latter, da hun for tredje eller fjerde Gang og stadig pyntende
paa sin Fortælling skildrede hende, hvad hun havde følt, da hun
saa” Veslovskij drage bort. Til Ære for den fremmede Gæst
havde hun villet tage sin smukkeste Brystsløjfe påa, men lige
som hun havde faaet den anbragt, hørte hun en Vogn rulle hen
over Gaarden. Og hvad opdagede hun saa, da hun kiggede ud af
Vinduet? Den flotte Vaska Veslovskij, der kørte bort i en elendig
gammel Rumlekasse. Jo rigtigt: der sad han i Høet med sin skot-
ske Hue og Ridegamaskerne paa og med sine ny Romancer under
Armen.
»Hvis du havde ladet Kareten spænde for, kunde jeg end-
da have forstaaet det," sagde hun til Ljevin. ,Men nej, han
skulde nu absolut af Sted i den gamle, skumplende Tarantas!
Lidt efter hører jeg, at der bliver raabt Holdt. Naa, tænker jeg,
Leo Tolstéy: Anna Karénin 2y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
