Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 447
faa noget ud af dem, Naar jeg blot maa slippe for at faa flere
Børn! Det er ikke Smerterne ved selve Fødselen, jeg gruer for;
dem kan man bære; men det er den lange Ventetid, der gaar
forud, som jeg finder saa pinlig og besværlig." — Og hun min-
dedes her sine sidste Prøvelser i den Retning, der var endte
med, at hun bragte en Søn til Verden, som døde et Par Maa-
neder efter. Derved kom hun til at tænke paa den Samtale, hun
for lidt siden havde haft med Kromandens smukke unge Kone.
Dolly havde spurgt hende, om hun havde Børn, og den anden
havde da svaret hende nok saa fornøjet:
»Ja, jeg havde en lille Pige, men hende tog Vorherre fra mig.
Hun blev begravet ved Paasketid."
»Er du da ikke bedrøvet derover?" havde Dolly atter spurgt.
»Nej, hvorfor skulde jeg være bedrøvet? Saadan en lille
Unge er jo kun til Besvær, for naar man skal passe den, kan
man ikke bestille noget andet."
Dolly havde fundet, at det var en afskyelig og hjerteløs Tale,
men ved nu at tænke lidt nærmere over det, maatte hun ind-
rømme, at der kunde være noget i, hvad den unge Kone havde
sagt.
»Ja, det har ikke været nogen glædelig eller behagelig Tid,"
sagde hun til sig selv, idet hun lod de sidste 15 Aar passere
Revu for sig. ,Atter og atter de samme Plager: Kvalme, Lede
for alt, Sløvhed og Ligegyldighed. Og hvor man ser forfærdelig
ud i den Tilstand! Naar Kitty, der er saa ung og smuk, kan
skæmme sig i den Grad, hvor skrækkelig maa jeg saa ikke have
set ud. Naa, og saa er der Amningen og alle de søvnløse Nætter
— det hører just heller ikke til Behagelighederne. Jeg vil slet
ikke tale om, naar Børnene er syge, for saa lever man da i en
evig Uro og Ængstelse. Ja, man har Sorger nok af dem; man
skal opdrage dem og bekæmpe deres slette Tilbøjeligheder, og
det kan være vanskeligt nok. Men det tungeste er dog, naar man
mister et af dem." Og et Minde, der var dybt indgravet i hendes
Hjerte, dukkede nu op i hende, Mindet om hendes mindste lille
Dreng, der var død af Difteritis. Hvor fortvivlet havde hun ikke
været, da hun stod ene foran den aabne Kiste kastende et sidste
Blik paa hans hvide Pande med de lyse Krøller og hans halvt-
aabne Barnemund, der havde et underlig forbavset Udtryk.
»Og hvad har man saa for alle sine Lidelser og Besværlig-
heder?" spurgte hun sig selv. ,Ikke andet end en Rede fuld af
agt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
