Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Anna Karénin
Børn, som man ikke faar noget ud af, fordi man ikke har Raad
til at opdrage dem ordentligt. Ja, havde man ikke tilbudt os
at være her i Sommer, véd jeg slet ikke, hvorledes vi skulde
have slaaet os igennem. Heldigvis er Kitty og Kostja saa fint-
følende, at det ikke koster mig Overvindelse at tage imod deres
Godhed, men dette kan alligevel ikke blive ved. Naar de selv
faar smaa, har de ikke Plads til os mere. Papa kan heller ikke
hjælpe os; han har næsten plyndret sig selv for sine Børns
Skyld. Hvis jeg vil have dem frem i Verden, maa jeg altsaa hen-
vende mig til fremmede, og det er alt andet end behageligt. Jeg
maa være taknemmelig, naar de ikke bliver til rene Døgenigter.
Jo, det er smukke Udsigter! Og det er for at opnaa dem, at jeg
har ofret 15 Aar af mit Liv."
,Har vi langt tilbage, Mikhail?" spurgte hun for at jage disse
ubehagelige Tanker paa Flugt.
»Man regner’7 Verster fra Landsbyen her, Frue," svarede
Skriveren.
Et Øjeblik efter kørte de over en Bro, hvor de mødte en
Skare Koner og unge Piger, som kom hjem fra Arbejdet i Mar-
ken. Kvinderne standsede og betragtede Vognen med nysgerrige
Blikke, og Dolly saa” med en vis Misundelse paa alle disse sunde
og friske Ansigter, der straalede af Livslyst og Glæde.
»Ja alle andre lever og glæder sig ved Tilværelsen," tænkte
hun, medens hun kørte videre op ad Bakke i den gamle, gyn-
gende Karet, ,men jeg føler mig som en Fange, der blot for et
Øjeblik er sluppen ud af sit Fængsel. Kitty, Varenka, Anna og
disse Kvinder, som jeg lige kørte forbi, de véd alle, hvad det vil
sige at leve, men jeg véd det ikke. — Hvorfor mon alle har saa
travlt med Anna?" fløj hendes Tanker nu videre. ,,Hvorfor er
man blevet enig om at anklage og fordømme hende? Hvis jeg
ikke havde holdt af min Mand, vilde jeg maaske have baaret mig
ad akkurat ligesom hun; hun har jo aldrig brudt sig om Karénin.
Hvori bestaar egentlig hendes Brøde? Hun har følt Trang til at
leve, til at trække Vejret frit, men det er jo en Trang, som Gud
har nedlagt i os. Havde jeg været i hendes Sted, vilde jeg have
handlet ligesom hun. Har jeg ikke ofte været i Tvivl, om det var
rigtigt, at jeg fulgte hendes Raad og blev hos Stiva? Burde jeg
ikke dengang have forladt ham? Saa kunde jeg maaske have
begyndt Livet forfra, have elsket endnu en Gang og mødt en
sand og oprigtig Kærlighed. Er det maaske bedre, som det nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
