Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 449
er? Jeg har ingen Agtelse for min Mand — jeg taaler ham kun.
Er det da, som det skal være? Dengang saa” jeg slet ikke saa
ilde ud. Hvem véd, om jeg ikke kunde have gjort min Lykke?"
Hun følte den største Lyst til at ’se sig selv i det lille Rejsespejl,
som hun havde med i Vadsækken, men da hun var bange for, at
Skriveren eller Kusken pludselig skulde vende sig om og gribe
hende paa fersk Gerning, lod hun det blive, hvor det var.
Men selv uden at raadføre sig med Spejlet kom hun dog til
det Resultat, at det maaske ikke var for sent endnu at gøre sin
Lykke. Havde Sergjej Ivanovitsch ikke altid vist hende en paa-
faldende Opmærksomhed? Kunde der være Tviyl om, at Stivas
Ven, den skikkelige Turovtzin, var forelsket i hende? Ja, tænkte
hun sig rigtig om, havde hun endnu en Tilbeder, en ganske ung
Mand, om hvem Stiva engang spøgende havde fortalt, at han
fandt hende langt smukkere end hendes Søstre. Og Dollys Fan-
tasi tog nu saa vild en Flugt, at den lod hende leve sig ind i for-
skellige aldeles umulige Romaner, den ene dristigere end den
anden.
»Ja, Anna har handlet fuldstændig rigtigt, og jeg skal være
den sidste, der bebrejder hende noget. Hun er lykkelig, gør en
anden lykkelig og slider sig ikke op til ingen Nytte som jeg.
Hun er naturligvis lige saa sund, straalende, livlig og modtagelig
for alt, som hun altid har været," tænkte Dolly og smilede
skælmsk, for i dette Øjeblik drømte hun sig selv ind i en Roman,
der var et fuldstændigt Sidestykke til Annas, og i hvilken hun
selv var Heltinden. Ligesom Anna tilstod hun alt for sin Mand og
lo indvendig ved Tanken om det forbavsede og forstyrrede An-
sigt, Stiva satte op ved Efterretningen om, at hun elskede en
anden.
XVIII
Medens Dolly hengav sig til disse Drømmerier, var Vognen
naaet til det Punkt, hvor Sidevejen bøjede af til Vosdvishenskoje.
Kusken, der var i Tvivl, om han skulde dreje af her eller køre
videre, standsede Firspandet og saa’ ud paa Rugmarken til højre,
hvor der sad nogle Bønder paa en fraspændt Teljega. Skriveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
