Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Anna Karénin
vinkede en af dem hen til sig og spurgte ham, om de var paa
rette: Vej:
»Skal I maaske op til Herskabet; jeg mener til Grevens?"
sagde Bonden, en gammel, krumrygget Mand med tæt, filtret
Haar. ,Ja, naar I drejer af til venstre og kører op ad Alleen, saa
ligger Huset lige foran jer. Hvem vil I tale med? Med Greven
selv?"
»Er de hjemme deroppe, Farlille?" spurgte Dolly lidt i For-
legenhed med, hvorledes hun skulde betegne Anna.
»Jo, det fejler ikke, at de er hjemme, for der er kommet en
farlig Hoben Mennesker til dem i Gaar. — Men hvem er I, om
jeg maa spørge ?"
»Ja, vi kommer langvejs fra," oplyste Kusken og satte He-
stene i Bevægelse, men i samme Nu raabte Bonden: ,,Halløj,
Farlille! Der har vi dem! Der er de!" og pegede paa en lille
Kavalkade, der kom galoperende hen ad Landevejen, efterfulgt af
en Tilbury.
Rytterne var Vronskij, Veslovskij, Anna og en Rideknægt, og
i Vognen sad Fyrstinde Barbara og Svijaschskij, en rig Godsejer
fra Nabolaget. Hele Selskabet havde været ude for at se nogle
ny Slaamaskiner i Virksomhed.
Dollys Ekvipage standsede, og Rytterne nærmede sig nu i
Skridt. Forrest og ved Siden af Veslovskij red Anna paa en lille,
men kraftig engelsk Hest med kortklippet Hale og Man. Hun
sad frit og let i Sadelen og tog sig udmærket ud i den stramme
Ridedragt og med det mørke udslaaede Haar, der bølgede frem
under den høje sorte Hat.
I det første Øjeblik fandt Dolly det ikke rigtig passende, at
Anna red, og det oven i Købet med Herrer. Med en Dame til
Hest forbandt hun Forestillingen om et vist udfordrende og ung-
dommeligt Koketteri, og det burde Anna holde sig fjernt fra for
Øjeblikket, men da hun saa” hende i Nærheden, blev hun saa
indtaget i den Elegance, Ro og Værdighed, hvormed hun førte
sig paa Hesten, at hun fuldstændig forsonede sig med at se
hende som Rytterske.
Veslovskij sad paa en graa, fyrig Kavalerihest. Paa Hovedet
havde han den uundgaaelige skotske Hue med de lange, flag-
rende Baand, og Benene stak han langt ud fra sig. Han var øjen-
synlig i høj Grad fornøjet med sig selv. Dolly kunde ikke lade
være med at smile, da hun genkendte ham. Bagved red Vronskij
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
