Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 451
paa en prægtig, mørkebrun Fuldblodshest, og Rideknægten slut-
tede Toget.
Da Anna saa’, at det var Dolly, der sad sammenkrøben i
Hjørnet af den gamle Karet, opklaredes hendes Ansigt af et
Smil; hun udstødte et lille Glædesskrig og satte af Sted i Galop.
Da saa Dolly steg ud af Vognen, sprang hun uden Hjælp ned af
Hesten, løftede Slæbet af sin Ridekjole med den ene Haand og
ilede hende i Møde.
»Ja, jeg har stadig haabet paa, at du skulde komme, men jeg
har næsten ikke vovet at tro, at det skulde blive til Alvor. Hvor
jeg er glad ved at se dig! Og det kommer saa uventet!" jublede
hun, idet hun snart trykkede Dolly ind til sig og kyssede hende,
og snart holdt hende ud fra sig for at se paa hende med et kærligt
Smil. — ,,Det kalder jeg en glad Overraskelse, Alexej," vedblev
hun henvendende sig til Vronskij, som nu nærmede sig med
Hatten i Haanden.
»Deres Besøg er os en stor Glæde," sagde han og viste smi-
lende sine hvide Tænder.
Veslovskij blev siddende paa Hesten og hilste ved at tage sin
Hue af og svinge den over Hovedet, saa Baandene flagrede i
Luften.
»Det er Fyrstinde Barbara," sagde Anna, da hun saa”, at
Dolly kastede et spørgende Blik hen i Retning af Tilbury’en,
som nu ogsaa kørte frem.
»Ja saa!" svarede Dolly, hvis Ansigt pludselig fik et mis-
fornøjet Udtryk. Hun kendte godt Fyrstinde Barbara, det var jo
hendes Mands Tante, men hun nærede ingen Agtelse for hende.
Hun vidste, at den gamle Dame plejede at leve som Snyltegæst
hos sine rige Slægtninge, og nu havde hun naturligvis slaaet sig
ned hos Vronskij, som hun slet ikke kendte, blot for at kunne
føre et sybaritisk Liv. Og det var Stivas Tante, der bar sig saadan
ad! Anna, der lagde Mærke til det misfornøjede Udtryk i Sviger-
indens Ansigt blev rød i Hovedet og tabte Slæbet, saa hun traadte
i det og var lige ved at falde.
Dolly gik hen til Vognen, hilste koldt og førmelt paa Fyrst-
inde Barbara og gav Svijaschskij, som hun kendte fra tidligere
Tid, Haanden. Han spurgte hende om, hvorledes hans originale
Ven Ljevin klarede sig som Ægtemand, og efter at have kastet
et flygtigt Blik paa den gamle, lappede Karet og de udasede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
