Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452 Anna Karénin
Heste foreslog han hende at sætte sig op i Tilbury’en til Fyrst-
inde Barbara.
»Saa sætter jeg mig selv op i Kareten," sagde han, og Fyrst-
inden kører Dem hjem. De kan ganske rolig stige op i Tilbury’en ;
den sorte gaar udmærket, og Fyrstinden er vant til at køre den.”
»Aa nej," afbrød Anna ham, ,laåd det hellere blive, som det
er. — Vi to kører hjem i Kareten, ikke sandt?" tilføjede hun,
tog Dolly under Armen og trak hende med sig.
Dolly var forbavset over den Forandring, der var foregaaet
med Anna; et mindre skarpsynet Øje end hendes vilde maaske
ikke have lagt Mærke til den, men hun saa’ straks, at der over
hende laa det forunderligt straalende Skær, som lyser ud af Kvin-
dens Ansigt, naar hun elsker og véd, at hun er genelsket. Alt
hos hende: Smilet om Læberne, Øjnenes Glans, hendes ynde-
fulde og lette Bevægelser, ja endogsaa den halvt fortrydelige,
halvt skælmske Maade, hvorpaa hun gav Veslovskij Tilladelse
til at sætte sig op paa hendes Hest og ride den hjem, var uimod-
staaelig indtagende, og hun syntes selv at vide det og at glæde
sig derover.
Saa snart Veninderne havde taget Plads i Kareten, blev de
begge grebne af en øjeblikkelig Forvirring. Anna følte sig gene-
ret af Dollys opmærksomme, forskende Blik, og Dolly skam-
mede sig over, at hendes Svigerinde skulde gøre nærmere Be-
kendtskab med den elendige gamle Karosse, hun var kommet
anstigende i. Kusken, der havde samme Følelse som hun, saa”
mørkt ud for sig og besluttede ikke at lade sig paavirke af den
ydre Glans, som omgav ham. Han sendte den sorte Traver foran
Tilbury’en et ironisk Blik og tænkte i sit stille Sind, at den
kunde være meget god til en lille Promenadetur, men at der
vist ikke blev stort tilbage af den, naar den skulde løbe sine 40
Verster i stegende Solvarme.
Bønderne ude paa Rugmarken havde imidlertid samlet sig i
en Klynge og gjorde deres Bemærkninger over Herskaberne.
»De ser farlig glade ud; det er nok lang Tid siden, de har set
hinanden," sagde den gamle, krumryggede Bonde.
»Hvad vilde du nu sige, Far Gerasim, hvis vi fik den sorte
derhenne til at køre Rugen hjem?" spurgte en ung Knøs. ,Saa
vilde det da gaa strygende."
»Nej, se engang, det er Skam et Fruentimmer i Mandfolke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
