- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
453

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Kørénin 453

bukser," sagde en tredje, idet han pegede paa Veslovskij, som
netop var i Færd med at sætte sig op i Annas Damesadel.

»Hvor vil du hen! Det er jo et Mandfolk! Saa” du da ikke,
hvor behændigt han satte sig op?" sagde den unge.

»Naa Folkens, vi skal vel begynde Middagsluren, hvor vi
slap?"

»Nej, det er langt over Middag," sagde den gamle, idet han
saa” plirende op mod Solen. ,Nu skal vi igen hen og hænge i,
Børnlille; hører I det!"

XIX

Da Anna saa’ Dollys trætte, rynkede og støvede Ansigt, hav-
de hun paa Læben at sige hende, at hun fandt, hun var blevet
mager, men da hun saa læste i Svigerindens Øjne, hvor meget
denne beundrede hendes egen Skønhed, betænkte hun sig og
begyndte at tale om sig selv i Stedet.

»Du ser paa mig, som om du vilde spørge mig, om jeg nu
ogsaa er rigtig lykkelig," sagde hun. ,Ja, jeg skammer mig
næsten over at skulle tilstaa det, men jeg er ligefrem ængstelig
lykkelig. Jeg har aldeles den samme Følelse, som naar man er
vaagnet op af et forfærdeligt Mareridt og saa opdager, at alle de
Rædsler, man har drømt om, ikke eksisterer. Men nu er jeg
vaagnet, kan du tro! Jeg har gennemgaaet forfærdelige Lidelser,
men de ligger allerede langt tilbage, og i den sidste Tid, navnlig
siden vi er flyttet herud, har jeg været ubeskrivelig lykkelig." —
Og medens hun sagde dette, betragtede hun Dolly med et sky
og lidt ængsteligt Blik.

»Hvor det glæder mig at høre," svarede denne med et noget
køligt Smil. ,Jeg er glad paa dine Vegne. — Men hvorfor har du
slet ikke skrevet til mig?"

»Hvorfor? Fordi jeg ikke vovede det. Du kan da nok tænke,
at naar man er stillet som jeg, saa ..."

»Naa, saa du vovede det ikke," afbrød Dolly hende. ,Hvis
du vidste, hvor jeg ... Jeg finder …."

Dolly havde den største Lyst til at betro sin Veninde, hvad
hun havde siddet og tænkt paa undervejs, men bekæmpede den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free