Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 461
undt hende den Tilværelse, hun førte. Det var gaaet hende som
saa mange andre fuldstændig pletfri og dydige Kvinder: hun
havde for et Øjeblik følt sig træt og ked af sine lidt ensformige
Pligter. Men da hun nu kom herud og saa” sin Veninde blandt
disse usympatetiske Mennesker, misundte hun hende slet ikke
mere. Det var hende ligefrem ubehageligt at være i Barbaras
og Vronskijs Selskab. Hun kunde ganske vist billige, at Anna
havde forladt sin Mand, men hun kunde ikke tilgive den, der var
Skyld deri. Dertil kom, at hun aldrig havde følt sig tiltrukket af
Vronskij; hun havde altid anset ham for at være hovmodig og
stolt, og efter hendes Mening havde han ikke andet at være stolt
af end sine Penge. Og dog imponerede han hende uvilkaarlig,
da hun nu saa’ ham som Hersker over alle disse Herligheder,
og hun følte sig i dette Øjeblik lige saa generet og trykket over-
for ham, som hun for lidt siden havde været det overfor Kam-
merjomfruen, da hun skulde vise hende sin gamle stoppede Fri-
serkaabe.
I sin Forlegenhed ledte hun længe efter et passende Samtale-
emne. Skønt hun mente, at han maaske vilde finde det trivielt,
naar hun gav sig til at rose hans Herligheder, blev dog Enden
paa det, at hun udtalte sin Beundring over alt, hvad hun hav-
de set.
»Ja, Hovedbygningen er smuk," svarede han. ,Den er gam-
mel, og der er Stil i den."
»Og Gaarden, hvor er den ikke smagfuld med alle de Blom-
steranlæg! Har den altid været saaledes?"
»Nej," svarede han, idet hans Ansigt opklaredes. ,,De skulde
have set, hvordan den saa’ ud, da vi kom her i Efteraaret."
Og han begyndte nu, idet han efterhaanden lod sig rive mere
og mere hen af Emnet, at henlede hendes Opmærksomhed paa
de forskellige Forbedringer og Forskønnelser, som han havde
ladet foretage. Dolly kunde mærke, at hendes Ros havde glædet
ham.
»Hvis De ikke er alt for træt, kan vi jo gaa hen og se paa
Sygehuset; det ligger lige herved. — Har De Lyst?" spurgte
han hende og saa” hende lige ind i Ansigtet for at læse Svaret
dér. — ,,Gaar du ikke ogsaa med, Anna?" tilføjede han og vendte
sig om mod denne.
»Jo! Den Fornøjelse vil vi ikke undvære," svarede Anna og
saa’ hen paa Svijasehskij. ,,Mais il ne faut pas laisser le pauvre
Leo Tolstoy: Anna Karénin 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
