Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Anna Karénin
giske Ansigt ventende paa, hvad han vilde sige, men han gik
tavs ved Siden af hende og slog med sin Stok i Gruset.
»Naar De er den eneste af Annas tidligere kvindelige Bekend-
te, der har besøgt os,” tog han endelig til Orde, ,saa forstaar jeg
meget vel, at det ikke er, fordi De finder hendes Stilling normal,
men fordi De indser, at hun trænger til Støtte, og gerne vil hjælpe
hende. Har jeg ikke Ret?"
»Jo," svarede Dolly, idet hun foldede Parasollen sammen.
»Men..."
»Ingen føler mere end jeg, hvad hun maa lide," afbrød han
hende og blev saa ivrig, at han standsede og derved tvang hende
til at gøre det samme. ,,Og det vil De ogsaa kunne begribe, hvis
De da overhovedet vil gøre mig den Ære at tro, at jeg har et
Hjerte. — Jeg er Skyld i hendes Ulykke, og jeg føler det dybt."
»Jeg kan saa godt sætte mig ind i Deres Følelser," sagde
Dolly, der beundrede ham for hans oprigtige og bestemte Maade
at sige dette paa. ,,Men netop fordi De har Skylden, er De vist-
nok tilbøjelig til at se lidt vel mørkt paa det nele. Det er jo navn-
lig hendes Stilling overfor Verden, der er vanskelig, thi ..."
,Det, man kalder Verden, er et Helvede," faldt han hende
hastigt i Talen. ,,Hvad hun har maattet lide i de 14 Dage, vi var
i St. Petersborg, gør De Dem ikke Begreb om! Jeg forsikrer
Dem for, det overgaar al Beskrivelse."
»Men saa længe De og Anna ikke trænger til Verden ..."
»Trænger til den!" afbrød han hende haanligt. ,,Tror De, at
jeg nogen Sinde savner den?"
»Ja, men saa har De det døg i Deres Magt at leve i Fred og
Lykke, saa længe De vil. Anna er lykkelig, det kan jeg se paa
hende, og desuden har hun allerede betroet mig det," sagde Dol-
ly smilende, men følte sig samtidig greben af en pludselig Tvivl,
om hendes Veninde virkelig var det.
»Ja, jeg véd nok, at hun er vaagnet til nyt Liv efter sine
mange Lidelser. Nu er hun lykkelig, men hvor længe vil det
vare? Jeg ... Jeg frygter for, hvad Fremtiden vil bringe. —
Undskyld, Fyrstinde, men De vil maaske hellere gaa."
»Nej, for min Skyld kan vi godt blive staaende."
»Saa tillader jeg mig at foreslaa, at vi sætter os paa Bænken
fers
Dolly satte sig, og han blev staaende foran hende.
»Vist er hun lykkelig," gentog han, og i det samme blev Dolly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
