Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 475
»Godt! Sæt nu, at jeg forsøger det, at jeg ydmyger mig,
skriver til denne Mand, som jeg hader, men hvis Ædelmodighed
jeg maa erkende, og faar hans Samtykke til Skilsmissen. Er jeg
saa videre for det? Hjælper det mig til at faa min Søn tilbage?
Nej, han bliver hos sin Fader, vokser op hos ham og lærer at
foragte mig. Forstaa mig vel, der er to Mennesker her i Verden,
som jeg elsker højere end mig selv, og det er Seroscha og
Alexej." g
Hun stod nu midt i Værelset, pressede begge sine Hænder
ind mod Brystet og bøjede sig med taarefyldte Øjne ned over
Dolly, der saa” helt ynkelig ud, som hun sad der i sin stoppede
Natdragt og rystede af Bevægelse.
»Som sagt, jeg elsker kun de to i Verden," vedblev hun,
»men den ene Kærlighed staar i Vejen for den anden. Jeg maa
ofre den ene af dem; og det kan jeg ikke. Derfor er alt mig saa
ligegyldigt, saa fuldstændig ligegyldigt! Det hele faar jo nok
Ende engang, men jeg kan ikke udholde at tænke paa det, og
langt mindre at tale om det. Anklag mig derfor ikke, og fordøm
mig ikke. Du véd ikke — aner ikke, hvor jeg lider!"
Hun satte sig ved Siden af Dolly, saa’ hende ind i Ansigtet
med et skyldbevidst Blik, tog hendes Haand og hviskede:
»Sig mig saa, hvad tænker du om mig? Foragt mig ikke,
men beklag mig, for jeg er saa ulykkelig, aa, saa ulykkelig. —
Ja, hvis nogen her paa Jorden er ulykkelig, saa er det mig,"
sagde hun grædende og vendte sig bort.
XXV
Da Dolly var bleven ene, bad hun sin Aftenbøn og gik til
Sengs. Skønt hun havde følt den dybeste Medlidenhed med Anna,
fløj hendes Tanker dog hurtigt bort fra hende og hen til Børnene
øg Hjemmet. Denne hendes lille Verden forekom hende nu saa
kær og dyrebar, at hun tog den aldeles bestemte Beslutning at
rejse hjem næste Morgen og ikke paa nogen Maade at lade sig
overtale til at blive.
Saa snart Anna kom ind i sit Toiletværelse, tog hun et Vin-
glas, hældte nogle Draaber Morfin deri og drak det. Saa sad hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
