- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
483

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 483

da Sygdommen ikke var alvorlig nok til fuldstændig at lægge
Beslag paa hendes Tanker. Hun brød sig nu engang ikke syn-
derligt om dette Barn, og forstille sig, fremhykle Ømhed, vilde
hun ikke.

Det lykkedes hende dog at faa Ende paa Dagen. Ud paa
Aftenen blev hendes Ængstelse og Længsel efter Vronskij imid-
lertid saa stærk, at hun havde den inderligste Lyst til at rejse
efter ham; men hun betænkte sig dog og nøjedes med at skrive.
Da hun næste Morgen modtog hans Brev, ærgrede hun sig over
at have givet efter for sin Utaalmodighed. Hvordan skulde hun
bære hans strenge Blik, naar han kom hjem og fik at vide, at hun
havde bedraget ham og overdrevet Annys Sygdom? Og dog
glædede hun sig til at se ham igen. Selv om han kom til hende
led og ked af igen at skulle gaa ind under Aaget, vilde det dog
være hende en Lykke og Fryd atter at have ham hos sig.

Hun sad foran Lampen og læste, lyttede til Efteraarsvindens
Rusken og Tuden og ventede hvert Øjeblik, at han skulde kom-
me. Et Par Gange bildte hun sig ind at høre en Vogn rulle frem
foran Trappen, men det viste sig hver Gang, at hun havde taget
fejl. Endelig lød der en dump, rullende Lyd og Trampen af Heste
neden under Vinduerne. Denne Gang narrede hendes Øre hende
ikke; Fyrstinde Barbara, der sad og lagde Kabale op, erklærede
ogsaa, at Vognen var der. Hun rejste sig rødmende, men i Stedet
for at gaa ned og tage imod Vronskij, som hun havde haft til
Hensigt, blev hun staaende ængstelig og forvirret. Hun skam-
mede sig over sit Bedrag og frygtede for at træde ham i Møde.
Hvor ærgerligt ogsaa, at der var indtraadt saa stærk en Bedring
hos Anny, ligesom hun havde afsendt Brevet! Men da hun saa
hørte Lyden af hans Stemme og kom til at tænke paa, at hun
skulde gense ham, som hun elskede over alt paa Jorden, glemte
hun alle sine Betænkeligheder og ilede ham glad i Møde.

»Hvordan har Anny det?" spurgte han bekymret nede fra
Trappen.

»Bedre! Meget bedre!"

»Og du selv?"

Hun nikkede beroligende, greb hans Haand med begge sine,
trykkede den ind mod sit Bryst og saa” ufravendt paa ham.

»Naa, det glæder mig," sagde han med et køligt Smil og
kastede et ligegyldigt Blik først paa hendes Ansigt og saa paa
hendes Dragt. Han vidste, at hun havde pyntet sig for hans Skyld,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free