Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Anna Karénin
IV
Da Ljevin rejste sig fra Bordet, følte han sig til Mode, som
om han kunde flyve. Han svævede hen over Gulvet som baaren
af usynlige Vinger — saaledes forekom det i det mindste ham
selv.
,Naa, hvad siger du saa om dette Lediggangens Tempel?"
spurgte den gamle Fyrste, der kom hen til ham med et fornøjet
Ansigt. ,Skal vi ikke gaa gennem Lokalerne sammen?"
»Jo, lad os det! — Det vil more mig at se dem igen."
Talende ivrigt sammen og hilsende venligt, hver Gang de
mødte et bekendt Ansigt, gik de gennem Spillesalene ind i Bil-
lardværelset, hvor et lille lystigt Selskab havde slaaet sig ned
om et helt Batteri Champagneflasker. Efter at have kastet et
Blik ind i ,Helvede", som var stærkt befolket — Jaschvin og en
Mængde andre Spillere sad allerede derinde og pointerede — gik
de med sagte Skridt gennem den næsten tomme Læsesalon og
endte i et Værelse, som Fyrsten kaldte ,,Visdommens Tempel",
hvor der sad tre Herrer fordybet i en ivrig politisk Samtale.
Her blev Fyrsten hentet til sit Spilleparti, og Ljevin blev saa
siddende og lyttede til Samtalen, men den forekom ham saa dræ-
bende, at han skyndte sig bort for at opsøge Stiva og Turovtzin,
i hvis Selskab han da i det mindste var vis paa ikke at kede sig.
Han fandt dem begge i Billardværelset; Turovtzin havde slut-
tet sig til det lystige Selskab, og Stiva stod henne ved Døren og
talte med Vronskij.
,»Kede sig gør hun egentlig ikke," hørte han Greven sige,
men hun kan ikke udholde denne evige Venten paa en Afgø-
relse." — Han vilde skynde sig bort igen, men Stiva kaldte paa
ham.
Ljevin saa”, at hans Vens Øjne havde den fugtige Glans, som
de altid fik, naar han var rørt eller paavirket af Vinen, og for Øje-
blikket var han begge Dele.
»Gaa ikke, Kostja," sagde Stiva og holdt ham fast ved Armen.
— ,Han er min bedste, min allerbedste Ven," henvendte han
sig til Vronskij, ,0g det er du da for Resten ogsaa. I er begge to
saa prægtige Fyre, at I endelig maa lære hinanden at kende og
se at blive rigtig gode Venner."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
