Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 501
»Lad mig saa faa den, Anna Arkådjevna!" bad Vorkujev. ,,Der
ér virkelig udmærkede Ting i den.”
,Nej, den trænger endnu til at files og omarbejdes."”
»Jeg har fortalt ham, at du tænker paa at optræde som For-
fatter," sagde Stiva, idet han pegede paa Ljevin.
»Det skulde du hellere have ladet være med. Hvad jeg præ-
sterer, maa sammenlignes med de smaa kunstfærdige Sager,
Fangerne laver i Fængselet : det er et Taalmodighedsarbejde, dik-
teret af Nøden.”
Ljevin beundrede Anna endnu mere paa Grund af den Trang
til Oprigtighed, som traadte saa stærkt frem hos hende. Hun
gjorde sig jo slet ikke Umage for at skjule, hvor pinlig hun selv
fandt sin Stilling. Da hun havde talt, sukkede hun, og hendes
Ansigt fik pludselig et strengt, næsten forstenet Udtryk, som
imidlertid efter hans Mening gjorde det endnu skønnere. Medens
hun ved Broderens Arm gik ind 1 Salen, sammenlignede han
endnu en Gang hendes Skikkelse med Portrættet og følte da saa
varm en Deltagelse for hende, at han selv forbavsedes derover.
Ved Teen fortsattes den behagelige og indholdsrige Samtale.
Ljevin deltog atter i den med Liv, frydede sig over hendes Skøn-
hed, Aand og Naturlighed og søgte at trænge ind i hendes inder-
ste Tanker og Følelser. Og han, som før havde bedømt hende saa
strengt, følte nu ikke alene den dybeste Sympati og Medlidenhed
med hende, men spurgte endogsaa sig selv med Bekymring, om
Vronskij ogsaa virkelig forstod at vurdere hende, som hun for-
tjente det.
Da Stepån Arkådjevitsch rejste sig henad Kl. 11 for at bryde
op — Vorkujev var allerede gaaet — fulgte Ljevin med tungt
Hjerte sin Vens Eksempel. Timerne var fløjne som Minutter, og
han kunde have ønsket at blive siddende her lang Tid endnu.
»Farvel!" sagde Anna, idet hun beholdt hans Haand i sin og
saa” ham ind i Øjnene med et Blik, som fuldstændig fortryllede
ham. ,,Det glæder mig, at Isen nu er brudt. — Sig til Deres Hu-
stru," tilføjede hun, idet hun slap hans Haand og kneb Øjnene
halvt i, ,at jeg holder af hende som i gamle Dage, og sig hende,
at hvis hun fordømmer mig, saa forstaar jeg det saa godt. Skal
man kunne tilgive mig, maa man have lidt, som jeg har lidt, og
det vil jeg ønske, at Gud vil bevare hende for."
»Det skal jeg nok sige hende, det lover jeg," svarede Ljevin
og rødmede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
