Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Si2 Anna Karénin
og atter, og han følte, at han henvendte sig til sin Gud lige saa
inderligt og fortrøstningsfuldt som i sin første Barndom og Ung-
dom.
XI
Ljevin vidste ikke, om det var Aften eller Morgen, Lysene
var allerede brændt helt ned i Stagen, og Dolly havde lige været
inde og foreslaaet ham og Lægen at lægge sig lidt. Han sad i en
Halvdøs og lyttede til nogle Fortællinger, denne gav til Bedste
om en eller anden Charlatan af en Magnetisør, da han pludselig
hørte et Skrig, saa rædselsfuldt, uhyggeligt og skærende, at han
blev siddende som lamslaaet, knap kunde trække Vejret og gav
sig til at stirre spørgende paa Lægen, der lagde Hovedet paa
Siden og lytteede med et tilfredst Smil. Ljevin havde oplevet saa
meget mærkværdigt i Dag, at intet mere forbavsede ham. »Det
hører sig vel til," tænkte og blev siddende lidt endnu, men såa
før han pludselig op som skudt ud af en Kanon, ilede ind i Sove-
kammeret, listede sig paa Taaspidserne forbi Jordemoderen og
Fyrstinden og stillede sig hen ved Kittys Hovedgærde. Der maatte
være foregaaet noget herinde, det kunde han se paa Jordemoderens
alvorlige Mine. Kitty vendte sit stakkels forpinte Ansigt op imod
ham, søgte hans Blik, greb hans iskolde Haand med sine varme,
fugtige Hænder og trykkede den fast imod sin Pande.
,Gaa ikke! Gaa ikke! Jeg er ikke bange," sagde hun hastigt
og stakaandet. ,,Mama, tag mine Ørenringe af, de generer mig.
Aa, Lisaveta Petrovna, er det dog ikke snart forbi!"
Hun gjorde Forsøg paa at smile, men pludselig fordrejedes
hendes Ansigt paa den gyseligste Maade. — ,,Nej det er skrække-
ligt. Jeg dør! Jeg dør!" skreg hun og stødte ham fra sig. Og
atter hørte han dette uhyggelige Skrig, som næsten ikke havde
noget menneskeligt ved sig.
Ljevin tog sig med begge Hænder op til Hovedet og løb ud
af Værelset.
»Det har ingenting at sige; alt gaar, som det skal,” sagde
Dolly for at berolige ham.
Men hvad de saa sagde til ham, vidste han nu, at alt var
forbi. Støttende Hovedet mod Dørkarmen stod han og lyttede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
