Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 Anna Karénin
»Det lever! Det lever!" Og det er oven i Købet en Dreng!"
raabte Jordemoderen, idet hun slog løs paa Barnet med sin flade
Haand.
»Mama, er det sandt?" spurgte Kitty.
Men Fyrstinden svarede hende kun med en Hulken.
I det samme hørte man en Stemme, der lød helt anderledes
end de andre dæmpede Røster herinde og betog den unge Moder
enhver Tvivl. Det var den unge Verdensborger, som paa den
utvetydigste Maade gav sin Ankomst til Kende ved at skrige op i
vilden Sky.
Hvis man for lidt siden havde sagt til Ljevin, at Kitty var
død, og han selv med, at Barnet omsvævede dem som en Engel,
og at de alle tre stod for Guds Aasyn, vilde det slet ikke have
forbavset ham, men nu, efter at han var vendt tilbage til Virke-
ligheden, kostede det ham den største Anstrengelse at forstaa,
at Kitty levede og havde det godt, og at dette lille Væsen, der
skreg saa fortvivlet, var hans Søn. Tænk hvilken Lykke! Kitty
levede, og hun led ikke mere! Men Barnet! — Han kunde slet
ikke vænne sig til den Tanke endnu, at han havde et Barn.
XII
Næste Dags Formiddag Kl. 10 sad den gamle Fyrste, Sergjej
Ivanovitsch og Stepån Arkådjevitsch inde hos Ljevin. De var
kommet for at spørge til Kitty, men havde slaaet sig til Ro og talte
nu livligt om alle mulige Ting. Medens Ljevin hørte paa dem,
gennemgik han i Tankerne alt, hvad han havde oplevet i de
sidste 24 Timer. og han mindedes atter med dyb Ruelse sin
Opførsel den Aften, han havde været i Klubben. Det var. som
om der var gaaet hundrede Aar siden den Tid. Han svævede nu 1
højere Regioner, fra hvilke han maatte dale ned med den største
Forsigtighed for ikke at fornærme dem, han talte med. Han
tænkte hele Tiden paa sin Hustru og paa den Søn, med hvis
Tilværelse han havde saa ondt ved at gøre sig fortrolig, og hans
Længsel efter Kitty blev med ét saa stærk, at han pludselig får
op og ilede hen mod Døren.
»Du lader mig jo nok vide, om jeg kan komme ind og hilse
paa hende!" raabte den gamle Fyrste efter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
