- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
515

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin SLS

»Ja; jeg er her straks igen," svarede Ljevin og skyndte sig
ind i sin Hustrus Sovekammer.

Hun sov ikke, men laa paa Ryggen med Hænderne hvilende
paa Tæppet og talte med Moderen. Saa snart hun fik Øje paa
ham, hilste hun ham med et Blik, der drog ham med en uimod-
staaelig Magt. Hendes Ansigt havde det forklarede Udtryk, som
man ofte ser hos en nylig hensovet; her betød det dog ikke et
Farvel fra en, der er draget bort, men en Hilsen fra en, der er
vendt tilbage til Livet. Og atter følte han sig saa betaget og
rørt, at han maatte vende Hovedet bort for at skjule sin Svaghed.

»Jeg har sovet lidt, Kostja," sagde hun til ham. ,,Nu har jeg
det saa godt. — Giv mig det," hviskede hun, da Barnet i det
samme begyndte at skrige. ,,Kom herhen med det, Lisaveta Pe-
trovna. Han skal dog ogsaa se det."

»Ja, nu skal vi hen til Papa, men først skal vi gøres i Stand,"
sagde Jordemoderen. Og hun gik hen til Vuggen, tog en urolig,
sprællende Bylt og lagde den paa Sengen. Saa viklede hun Svø-
bet op med den ene Haand, løftede den røde, sprættende Unge
med den anden og begyndte at pusle den.

Ljevin saa” paa denne lille ynkelige Skabning og ledte for-
gæves i sit Hjerte efter noget, der havde den fjerneste Lighed
med Faderkærlighed. Det, han fandt dér, lignede nærmest Afsky
og Væmmelse. Men saa snart Svøbet var viklet af, og han fik Øje
paa de smaa bitte Hænder og Fødder — og det oven i Købet
Fødder med rigtige Tæer — blev han greben af en saadan Med-
lidenhed med dette svage, spæde Væsen, og en saadan Frygt for,
at det skulde lide nøgen Overlast, at han uvilkaarlig holdt Jorde-
moderens Haand tilbage, da hun vilde tage fat paa de skrøbelige
Lemmer for at vikle dem ind.

»Herren skal ikke være bange!" lo Lisaveta Petrovna, og
efter at hun havde svøbt Barnet fast og stramt, løftede hun det
op mod Ljevin med den ene Haand, medens hun støttede dets
rystende lille Hoved med den anden. Og saa opdagede han midt
i det røde Ansigt en lille Næsetip, et Par næsten tillukkede Øjne
og en aaben tandløs Mund.

»En dejlig Dreng!" sagde Lisaveta Petrovna med Stolthed.

Ljevin sukkede. Den dejlige Dreng indgød ham kun en blan-
det Følelse af Afsky og Medlidenhed. Han vendte sig bort, me-
dens Jordemoderen lagde Barnet til Kittys Bryst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free