Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Anna Karénin
Pludselig hørte han en sagte Latter bag ved sig. Han vendte
sig atter om. Det var Kitty, der lo: Barnet havde taget fat.
»Nu maa det vist være nok," sagde Jordemoderen efter et
Øjebliks Forløb. Men Kitty vilde ikke give Slip paa den lille,
der var falden i Søvn ved hendes Bryst.
»Se, hvor sød han ser ud," hviskede hun og vendte Barnets
Ansigt om imod ham, og i det samme fortrak dets lille rynkede
Ansigt sig, og det nøs.
Ljevin smilede og følte sig saa rørt, at han havde ondt ved at
holde Taarerne tilbage. Han kyssede sin Hustru paa Panden og
gik hurtigt ud af det mørke Værelse.
Hvad han følte for den nyfødte, var slet ikke, hvad han havde
ventet; det var ikke Glæde og Stolthed, men kun den dybeste
Medlidenhed. Og hans Ængstelse for, at den lille skulde komme
noget til, var saa stærk, at han selv slet ikke lagde Mærke til den
taabelige Fryd, der greb ham, da den nøs.
XIII
Stepån Arkådjevitsch var atter i Pengeforlegenhed.
De to Tredjedele af den Sum, han havde solgt Skoven for,
var allerede opbrugt, og Resten vilde Købmanden ikke ud med,
da Dolly denne Vinter for første Gang i sit Liv havde gjort Brug
af sin Ret til selv at raade over sin Formue og havde nægtet at
give ham Fuldmagt til at hæve mere. Hans Embedsindtægter gik
fuldstændig med til de huslige Udgifter og til at betale den Klat-
gæld, som han nu engang ikke kunde lade være med at gøre. Som.
en Følge heraf var han fuldstændig blottet for Penge.
Det var i højeste Grad ubehageligt, og det kunde ikke blive
ved paa den Maade. Men han havde virkelig ogsaa alt for lidt i
Lønning. Alle hans Venner og Bekendte havde jo langt mere at
leve af end han. ,Jeg maa vist være sovet ind, eller ogsaa har
man glemt mig," tænkte Stepån Arkådjevitsch. Han begyndte nu
at høre sig for og se sig om, og hen mod Slutningen af Vinteren
mente han at have fundet noget, han kunde være tjent med. Han
sendte straks sine Onkler, Tanter og Venner i Ilden og besluttede
at rejse til St. Petersborg ud paa Foraaret for saa selv at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
