Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Anna Karénin
videre. ,,Munkene véd ikke, hvorledes man skal bære sig ad der-
med, men Grevinde Lydia, hun véd det. Pokker maa vide, hvad
jeg er saa ør i Hovedet af! Skulde det være den forbistrede Cog-
nak? Nej, det er nok snarere alt det løjerlige, der foregaar her
omkring mig. Hidtil har jeg vist ikke gjort Skandale, men jeg
tror dog alligevel ikke, at jeg vil bede hende om noget i Dag.
Sæt nu hun forlanger af mig, at jeg skal falde paa Knæ og bede
til Gud. Det vilde dog være alt for latterlig en Situation. Hvad
mon det er for noget Vrøvl, hun sidder og læser op? Hendes
Udtale er for Resten god nok. Altsaa Fyren hedder baade Landau
og Bessubov. Hvorfor i Alverden skal han egentlig hedde Bes-
subov? — Da han var kommet saa vidt, blev han pludselig over-
vældet af en saa voldsom Gaben, at hans Underkæbe var lige ved
at gaa af Led. Han strøg sig med Haanden over sine Whiskers
og samlede alle sine Kræfter for at ryste Søvnen af sig. Men det
var for sent; den havde faaet for stærkt et Tag i ham, og han
var allerede midt i en Snorken, da han hørte Grevinden sige:
,Han sover!" I sin Forfærdelse slog han øjeblikkelig Øjnene op;
han følte hele Vægten af sin Brøde og troede sig greben paa fersk
Gerning. Til sin Trøst opdagede han dog, at disse Ord ikke gjaldt
ham, men Landau. Denne havde ogsaa sovet — ja, han sov end-
nu — men det syntes at volde Grevinden den største Glæde,
»Mon ami," hviskede hun bevæget til Karénin og samlede
sin Silkekjole om sig, for at den ikke skulde rasle, ,,Donnez Jlui
la main. Vous voyez ... — Tys!" sagde hun sagte til Tjeneren,
der i det samme traadte ind. ,Jeg er ikke hjemme for nogen."
Franskmanden sov eller lod, som om han sov. Hans Hoved
var lænet mod Stoleryggen, og hans højre Haand, der hvilede
paa Knæet, bevægede sig krampagtigt. Karénin rejste sig forsig-
tigt og gik hen og lagde sin Haand i Franskmandens. Stepån Ar-
kådjevitsch kom ogsaa paa Benene, spærrede sine Øjne vidt op
for at blive rigtig vaagen og stirrede forbavset fra den ene til
den anden. Var det Drøm eller Virkelighed? Det stod ikke klart
for ham, han følte kun, at hans Hjerne blev mere og mere om-
taaget.
»Que la personne qui est arrivée la dernitre, celle qui de-
mande, qu’elle sorte, qu’elle sorte!" mumlede Franskmanden
uden at aabne Øjnene.
»Vous m’excuserez, mais vous entendez," skyndte Grev-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
