Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin BØJ
ham for at ville gifte sig med. Denne sidste Frygt pinte hende
mere end alt andet, for han havde selv givet hende Anledning til
den. Han havde nemlig en Gang været saa ubetænksom at betro
hende, at hans Moder havde villet overtale ham til at gifte sig
med den unge Fyrstinde Sorokin. Under Indflydelse af den for-
tærende Skinsyge vaagnede der hos hende en stærk Uvilje imod
ham, og den gik saa vidt, at hun lagde ham alt, hvad der trykkede
og pinte hende, til Last. Den pinlige Spænding, hun havde levet
under i Moskvå, Karénins Tøven og Ubestemthed og hendes egen
Forladthed — alt det var han Skyld i. Hvis han virkelig havde
elsket hende, vilde han for længe siden have hjulpet hende ud
af hendes vanskelige Stilling. Det var ogsaa hans Skyld, at de
endnu stadig levede her og ikke ude paa hans Gods. Han vidste
godt, at hun ønskede at flytte herfra, men han vilde ikke be-
grave sig paa Landet; han-trængte til at se Folk omkring sig og
lod derfor, som om han ikke saa’, hvor forfærdeligt hun led ved
at blive her. Og endelig — og det var det værste af alt — var
han Skyld i, at hun for bestandig var skilt fra sin Søn.
Ikke engang i de enkelte Øjeblikke, hvor Himlen var skyfri
og alt imellem dem godt, følte hun sig rigtig rolig. Det forekom
hende, at der over hans Ømhed laa et Skær af Sikkerhed og
Selybevidsthed, som hun ikke før havde bemærket, og denne
Forandring i hans Væsen irriterede hende.
Det var i Skumringen; han var til en Ungkarlemiddag, og
hun var ene hjemme. Medens hun gik frem og tilbage i hans
Kabinet, hvor man ikke forstyrredes af Larmen fra Gaden,
gennemgik hun i Tankerne den Scene, de havde haft den fore-
gaaende Aften. Samtalen var begyndt saa uskyldigt og harmløst,
at hun nu næsten ikke kunde forstaa, at den var endt paa saa
pinlig en Maade. Men det var dog saaledes. Først havde han gjort
sig lystig over de moderne kvindelige Opdragelsesanstalter og
erklæret dem for unyttige og overflødige, og saa var hun traadt i
Skranken for dem. Derpaa havde han udtalt sig med stærk Ringe-
agt om Kvindernes Opdragelse i det hele taget og var endt med
at sige, at den unge Englænderinde, som hun tog sig saa ivrigt
af, ikke havde nogen som helst Gavn af at lære et Fag som Fy-
sik. Dette havde oprørt hende, for hun opfattede denne Bemærk-
ning som en Hentydning til hendes egne mangesidige Interesser,
og saa havde hun givet ham et Svar, der baade havde Næb og
Kløer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
