Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 Anna Karénin
»Jeg har for længe siden opgivet, at De skulde tage Hensyn
til mig og mine Følelser," havde hun svaret, ,,;men jeg havde
unægtelig troet at kunne gøre Regning paa Deres Finfølelse."
Det havde ramt rigtig godt. Han var bleven rød af Ærgrelse
og havde taget heftigt til Genmæle. Hvad han havde sagt, kunde
hun ikke huske, hun mindedes kun, at han — naturligvis blot for
at saare hende — var endt med at sige:
»Ja, jeg tilstaar, at Deres Forkærlighed for denne unge Pige
ikke interesserer mig i fjerneste Maade, og Grunden er simpelt
hen den, at den forekommer mig unaturlig."
Den Grusoømhed, hvormed han uden videre havde kuldkastet
hele den Bygning, som hun med saa megen Møje havde opført
for at kunne udholde sin pinlige Tilværelse, og saa denne uret-
færdige Beskyldning for Unatur, havde saaret hende dybt.
»Jeg beklager, at De kun finder det forstaaeligt og naturligt,
som man kan tage og føle paa," havde hun svaret, og derpaa var
hun gaaet ud af Værelset.
Da han senere hen paa Aftenen var kommet ind til hende,
havde ingen af dem berørt det forefaldne med et eneste Ord, men
begge havde de følt, at Striden hverken var udslettet eller glemt.
I Dag havde han været ude lige fra Morgenstunden, og i sin
Ensomhed følte hun sig nu saa trykket over at være uenig med
ham, at hun besluttede at glemme og tilgive alt og forsone sig
med ham. Hun begyndte derfor at anklage sig selv og at und-
skylde ham.
»Det var min egen Skyld," tænkte hun. ,Jeg var irritabel og
skinsyg uden Grund. Nu vil jeg forsone mig med ham, og saa
tager vi ud paa Landet. Er jeg først dér, faar jeg nok Ro og Lige-
vægt i mit Sind. — Unaturligt!" lød det pludselig inden i hende.
Og det var ikke saa meget selve Ordet som den saarende Hen-
sigt, hvori det var blevet udtalt, der atter bragte hendes Følelse
i Oprør. ,Jeg véd godt," sagde hun saa til sig selv, ,at hans
egentlige Mening var den, at det er unaturligt at kaste sin Kær-
lighed paa en andens Datter, naar man selv har en. Som om han
havde fjerneste Begreb om en Moders Kærlighed til sit Barn —
min Kærlighed til Seroscha, som jeg har ofret for hans Skyld!
At tænke sig, at han kan nænne at saare mig saa dybt! Nej, han
elsker en anden; det er den eneste mulige Forklaring."
Og da hun saa mærkede, at hendes Tanker stadig bevægede
sig i det samme Kredsløb, og at Harmen hvert Øjeblik blussede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
