Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Anna Karénin
og forsonlige Tone og hans selvbevidste Maade at tale paa. Et
Øjeblik følte hun den største Lyst til at genoptage Kampen, men
hun gjorde Vold paa sig selv, og da han kom ind igen, fortalte
hun ham roligt, hvorledes Dagen var gaaet for hende, og gjorde
ham Rede for sine Planer om Afrejsen.
»Det kom over mig med ét og næsten som en Inspiration,"
sagde hun. ,, Hvorfor skal vi ogsaa afvente Skilsmissen her? Ude
paa Landet er det jo fuldstændig ligegyldigt, om vi er gifte eller
ikke. Nu vil jeg ikke mere haabe og vente paa Skilsmissen; jeg
vil slet ikke tænke paa den mere. Jeg har besluttet, at den ikke
mere skal have Indflydelse paa mit Liv. Finder du ikke, at det er
rigtigt af mig?"
»Jo, vist saa," svarede han med et uroligt Blik paa hendes
oprørte Ansigt.
»Naa, men hvordan gik saa Middagen?" spurgte hun atter
efter en lille Pavse.
»Fortræffeligt! Vi spiste superbt, og bagefter tog vi os en Rø-
tur. Det hele var meget morsomt, men du véd jo nok, at intet
her i Moskvå kan løbe af uden Dumheder. Efter Roturen var vi
nemlig henne for at se en Dame — paa Plakaten kaldte hun sig
Dronningen af Sveriges Svømmelærerinde — aflægge Prøver
paa sin Kunst."
»Hvad siger du? Svømmede hun for jer?" spurgte hun med
et mørkt Ansigt.
»Ja, og hun var i rød Svømmedragt, men hun tog sig slet
ikke ud i den, for hun var gammel og grim. — Naar skal vi saa
rejse?"
»Hvilket taabeligt Indfald af jer! — Svømmede hun da saa
udmærket?" spurgte Anna uden at besvare hans Spørgsmaal.
»Nej, ingenlunde. Men jeg sagde jo ogsaa, at det var dumt af
os. — Naar rejser vi saa?"
»Jo før jo hellere. I Morgen naar vi det ikke; men hvad siger
du om i Overmorgen ?"
»Ja ... Nej, vent lidt ... I Overmorgen er det Mandag, og
saa skal jeg ud til Mama," sagde Vronskij forvirret over at føle
hendes mistænksomme, spejdende Blik rettet paa sig. Og da
hun saa saa’ hans Forlegenhed, voksede hendes Mistanke. Det
var nu ikke mere den svenske Svømmelærerinde, der hjemsøgte
hendes Indbildning, men den unge Fyrstinde Sorokin, som boede
sammen med Grevinden i en Villa uden for Moskvå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
