Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Anna Karénin
Tanke, da hun fik Øje paa den lille buttede, rødmussede Anny
med det sorte krøllede Haar; for der herskede et saadant Virvar
i hendes Tanker, at hun havde ventet at faa Seroscha at se her-
inde. Den lille Pige sad ved sit Bord og dunkede ivrigt løs paa
det med en stor Glasprop. Da Moderen satte sig hen til Bordet
og lod Proppen snurre rundt for at more hende, stirrede hun
tankeløst paa hende med sine store sorte Øjne. Barnets Latter og
dets Bevægelser med Øjenbrynene mindede Anna saa levende
om Vronskij, at hun maatte skynde sig ud for ikke at briste i
Graad.
»Er det virkelig ogsaa forbi?" spurgte hun atter sig selv, da
hun var naaet ind i sit Værelse. ,,Nej, han kommer jo tilbage, og
saa bliver nok alting godt igen. Men Episoden nede ved Vognen?
— Ja, han maa give mig en Forklaring — fyldestgørende bliver
den næppe, men jeg vil tro ham alligevel, for hvis jeg ikke gør
det, er der kun ét Middel tilbage — og det vil jeg ikke gribe til."
Hun saa” paa sit Ur. Der var ikke gaaet mere end 12 Mi-
nutter, siden hun gav Tjeneren Brevet.
»Nu maa han allerede have faaet det og være paa Hjem-
vejen,” tænkte hun. ,,Blot 10 Minutter endnu, såa er han her.
Men hvis han nu ikke kommer? — Nej, det er umuligt. For
Resten gaar det ikke an, at han ser, at jeg har grædt; jeg vil bade
mine Øjne. Og jeg har vist heller ikke sat mit Haar endnu. —
Har jeg eller har jeg ikke?" spurgte hun sig selv, men hun kunde
ikke huske det og gik hen til Spejlet for at faa Vished. Jo, vist
havde hun friseret sig! — Men naar? Ja, det havde hun ikke
Begreb om. — ,Hvem er det?" tænkte hun, da hun i Spejlet fik
Øje paa et Par feberglødende Øjne, der forfærdet stirrede hende
i Møde fra et rødt, ophidset Ansigt. ,,Aa, det er jo mig selv!"
gik det pludselig op for hende, og medens hun stod og betragtede
sit Spejlbillede, troede hun med ét at føle hans Kys paa sine
skælvende Skuldre. Halvt i Vildelse førte hun sin ene Haand op
til Læberne og kyssede den.
»Hvad er det, er jeg fra Forstanden?" tænkte hun og skyndte
sig ind i Soveværelset, hvor Annuschka var i Færd med at gøre
i Stand.
,Annuscha!" sagde hun og vidste saa ikke, hvad hun skulde
sige mere.
»Fruen skulde køre hen til Darja Alexandrovna," foreslog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
