Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 555
Annuschka hende. — Hun saa”, at Anna var ude af sig selv, og
gættede sig til, at hun ønskede et godt Raad.
»Til Darja Alexandrovna, siger du? Ja, dér vil jeg hen. —
Han bruger 15 Minutter om at køre til Staldene og iige saa lang
Tid om at komme tilbage; saa maa han altsaa være her straks,”
tænkte hun og saa’ paa sit Ur. ,Men hvor kunde han dog nænne
at forlade mig uden at have forsonet sig med mig? Han saa’ jo
dog, hvor fortvivlet jeg var." Hun gik hen til Vinduet og kastede
et spejdende Blik ud paa Gaden. Han maatte jo allerede kunne
være her. Skulde hendes Beregning maaske ikke have været rig-
tig? Og atter begyndte hun at tælle, hvor mange Minutter der
var gaaet, siden han kørte.
Medens hun var paa Vej hen til Uret over Kaminen for at
stille sit eget efter det, hørte hun en Vogn gøre Holdt udenfor.
Hun gik atter hen til Vinduet og saa’ ud. Det var hans Karet,
der holdt nedenfor, men Stemmen i Vestibulen var ikke hans, og
der kom heller ingen op ad Trappen. Nu kunde hun høre, at det
var Mikhail, som hun havde sendt af Sted med Brevet, der stod
nede og talte med Svejtseren. Hun skyndte sig at ile ham i Møde.
Jeg traf ikke Greven, Frue, meldte han. — ,Han var alle-
rede kørt fra Staldene til Nishegorod Stationen, og da jeg kom
derhen, var han lige taget med Toget ud til Grevinden.
»Hvad behager? Hvad skal jeg med det? spurgte hun den
rødmossede Mikhail, da han nok saa fornøjet rakte hende Brevet.
— ,Aa, det er sandt, han blev jo ikke af med det!" gik det plud-
selig op for hende. »Kør straks ud med Brevet til Grevindens
Villa, og tag tilbage med Toget, saa snart du har faaet Svar,"
sagde hun højt. ,,Du véd jo nok, hvor du skal stige ud."
»Men hvor skal jeg gøre af mig selv saa længe?" tænkte hun.
»Aa, hvor har jeg dog mine Tanker henne, jeg vilde jo køre til
Dolly! Ja, det vil jeg, ellers bliver jeg da fuldstændig vanvittig.
Mon han nu ogsaa faar mit Brev? Det er vist bedst, at jeg tele-
graferer til ham.”
Og hun gik saa hen og skrev følgende Telegram:
»Jeg maa tale med Dem, kom straks!"
Efter at have sendt det af Sted, gik hun ind i sit Værelse og
klædte sig paa til at køre ud. Lige som hun skulde til at gaa ned
— hun havde allerede Hatten paa — saa” hun paa den skikke-
lige Annuschka, hvis Øjne fulgte hende med den mest levende
Deltagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
